Et selskab var fortsat rette indkomstmodtager efter fakturering gennem mellemled

En ingeniør udførte konsulentarbejde gennem sit eget selskab, men efter en ændring hos kunden skulle faktureringen gå gennem et eksternt mellemled. Skattestyrelsen mente herefter, at betalingerne var løn til ingeniøren personligt og ikke indkomst i selskabet. Det fik betydning for både skat, moms og kørselsgodtgørelse. Retten nåede efter en samlet vurdering frem til, at selskabet var rette indkomstmodtager.

02. november 2026 | SKATTER OG AFGIFTER

Retten i Glostrup afsagde den 28. september 2026 dom i de sambehandlede sager (sagsnr. BS-9430/2024-GLO og BS-9473/2024-GLO). Sagerne vedrørte betalinger i 2016, 2017 og 2018 for ingeniørarbejde udført hos en større kunde. Ingeniøren havde siden 2010 drevet virksomhed og havde i 2015 stiftet et anpartsselskab, som var momsregistreret og havde en medarbejder ansat.

Frem til september 2016 fakturerede selskabet kunden direkte. Kunden ønskede derefter at samle administrationen hos færre godkendte leverandører. Selskabet indgik derfor en konsulentkontrakt med et mellemled. Mellemleddet modtog selskabets fakturaer og viderefakturerede beløbene til kunden mod et administrationsgebyr på 5 %.

Skattestyrelsen vurderede, at ingeniøren reelt arbejdede som lønmodtager hos mellemleddet. Der blev blandt andet lagt vægt på timebetaling, løbende arbejde for samme kunde, krav om tidsregistrering og en efter myndighedernes opfattelse begrænset økonomisk risiko. Betalingerne blev derfor henført til ingeniøren som løn, mens selskabets skatte- og momsforhold blev ændret.

Ingeniøren og selskabet var ikke enige. De gjorde gældende, at mellemleddet alene varetog administration og viderefakturering, mens opgaver, pris og udførelse blev aftalt direkte med kunden. De fremhævede desuden, at selskabet selv afholdt udgifter og havde tegnet arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring.

Fra direkte fakturering til retssag

Efter en arbejdsgiverkontrol hos mellemleddet ændrede Skattestyrelsen i 2019 skatten for 2016 samt selskabets skat, moms og indberetninger. I 2021 blev ingeniørens skatteansættelser for 2017 og 2018 tilsvarende ændret. Skattestyrelsens afgørelser blev efterfølgende prøvet administrativt. Her blev vurderingen af ingeniøren som lønmodtager fastholdt, mens enkelte beløb blev justeret.

Under retssagen blev både kontrakterne og den faktiske arbejdsform belyst. Retten lagde til grund, at mellemleddet ikke deltog i aftalerne om de konkrete opgaver og heller ikke instruerede eller førte tilsyn med arbejdet. Ingeniøren kunne selv tilrettelægge arbejdet og arbejdstiden inden for de aftaler, selskabet havde indgået med kunden.

Retten gav selskabet og skatteyderen medhold

Retten fandt, at flere forhold adskilte relationen fra et almindeligt ansættelsesforhold. Selskabet havde blandt andet udgifter til revisor, telefon, kørsel, hjemmekontor, forsikring og en ansat. Kravet om en erhvervsansvarsforsikring med en dækningssum på mindst 10 mio. kr. pr. år indgik desuden i rettens vurdering af, om selskabet bar en økonomisk risiko for arbejdet.

Ingeniøren havde heller ikke ret til pension eller løn under ferie og sygdom, og opsigelsesvilkårene afveg væsentligt fra et sædvanligt lønmodtagerforhold. På baggrund af en samlet vurdering fandt retten, at selskabet – og ikke ingeniøren personligt – var rette indkomstmodtager af betalingerne.

Dommen medførte blandt andet følgende ændringer for ingeniøren og selskabet:

  • Ingeniørens personlige lønindkomst fra mellemleddet blev nedsat med 326.250 kr. for 2016, 804.136 kr. for 2017 og 357.626 kr. for 2018. Lønindkomsten blev dermed nedsat til 0 kr. for alle tre år.
  • Den skattepligtige kørselsgodtgørelse blev desuden nedsat med 125.440 kr. for 2017 og 82.123 kr. for 2018. Godtgørelsen blev dermed nedsat til 0 kr. for begge år.
  • Selskabets omsætning for 2016 blev forhøjet med 326.250 kr., mens et tilsvarende skattepligtigt tilskud blev nedsat til 0 kr.
  • Selskabets momsansættelse for perioden 1. juli 2016 til 31. december 2016 blev forhøjet med 81.563 kr.

Hvad viser afgørelsen?

Afgørelsen illustrerer, at den skatteretlige vurdering ikke kun afhænger af fakturering, timebetaling eller antallet af kunder. De faktiske forhold vejer tungt. Retten foretog en samlet vurdering af blandt andet instruktion, arbejdstilrettelæggelse, økonomisk risiko, udgifter, forsikring og lønmodtagerrettigheder.

Sagen viser samtidig, at kontraktens ordlyd ikke kan stå alene. Dokumentation for, hvordan samarbejdet reelt fungerer, kan få afgørende betydning, når betalinger skal placeres hos den rette indkomstmodtager.

Kontakt en relevant fagperson

Har du eller din virksomhed fået en henvendelse fra Skattestyrelsen om, hvem der er rette indkomstmodtager, er det vigtigt at få vurderet både aftalegrundlaget og de faktiske forhold. Hos TVC Advokatfirma bistår vi løbende skatteydere og selskaber i sager om skatter og afgifter. Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af dine muligheder.

Hvad drejer din henvendelse sig om?