Eneanpartshaver vinder sag mod bank med bistand fra TVC

Sagen er et illustrativt eksempel på, at det er bankerne, der bærer bevisbyrden for, at overførsler, der foretages af banken og dennes medarbejdere, sker efter anmodning eller accept fra kunden. I sagen tog retten desuden af generel interesse for lignende sager stilling til, om eneanpartshaveren havde udvist retsfortabende passivitet. Ifølge retten var dette ikke tilfældet, da de skattemæssige konsekvenser af overførslerne forudsatte et mere indgående kendskab til skattelovgivningen.

Kort om sagens detaljer

Selskabet havde efter salget af en ejendom fået frigivet noget likviditet, hvorefter det blev drøftet med banken, om og hvorledes selskabet skulle investere disse frie midler. Eneanpartshaveren forstod dog ikke den givne rådgivning fra banken, hvorfor han ønskede at skifte bank. Eneanpartshaveren sendte efter investeringsmødet en mail til en af bankens medarbejdere. Mailen indeholdt efter eneanpartshaverens opfattelse ikke nogen instruks om, at der skulle overføres kr. 4.750.000 fra selskabets konto til eneanpartshaverens private konto. Den 10. juli 2015 overførte en medarbejder fra banken dog alligevel kr. 4.750.000 fra selskabets konto til eneanpartshaverens konto, hvilket resulterede i et ulovligt aktionærlån på kr. 3.938.684,46. Det ulovlige aktionærlån udgjorde et skattepligtigt udbytte for eneanpartshaveren i henhold till ligningslovens § 16E.

Efter bankoverførslen sendte bankmedarbejderen en mail til eneanpartshaveren, hvori hun oplyste om, at pengene var blevet overført. I denne mail angav bankmedarbejderen dog – fejlagtigt – at eneanpartshaveren fortsat havde et skattefrit tilgodehavende i selskabet. Bankmedarbejderen henviste desuden til en mulig investering i regi af selskabet. Efter modtagelsen af denne mail var eneanpartshaveren således fortsat af den opfattelse, at han havde et tilgodehavende i selskabet, og han var desuden ikke klar over, hvilke konsekvenser overførslen fra selskabets konto til hans private konto havde.

Den 5. august 2015 havde eneanpartshaveren en telefonsamtale med en anden medarbejder fra banken. Efter eneanpartshaveren opfattelse oplyste bankmedarbejderen om, at der skulle tilbageføres nogle penge til selskabet. Banken mente dog, at det var eneanpartshaveren, der – efter aftale med sin revisor – havde anmodet banken om at tilbageføre kr. 2.352.000 fra eneanpartshaverens konto til selskabets konto. Eneanpartshaverens revisorer afgav forklaring under retssagen og bestred, at de havde rådgivet om tilbageførslen fra eneanpartshaverens private konto til selskabets konto. Resultatet af telefonsamtalen den 5. august 2015 var, at medarbejderen fra banken overførte kr. 2.352.000 fra eneanpartshaverens konto til selskabets konto.

Som konsekvens af selskabets begrænsede aktiviteter skete bogføringen først i sammenhæng med forberedelsen af regnskabsaflæggelsen for 2015. Det var derfor først i forbindelse med denne regnskabsaflæggelse, at de rette sammenhænge kom til kundskab for revisoren, selskabet og eneanpartshaveren – og samtidig også først på dette tidspunkt, at eneanpartshaveren blev opmærksom på, hvilke store skattemæssige konsekvenser de to overførsler havde for ham. Han udtog herefter stævning af banken med anerkendelsespåstande om, at banken skulle anerkende at have handlet ansvarspådragende ved hver af de to overførsler.

Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår i anonymiseret form:

”Retten lægger vægt på, at [eneanpartshaveren] i sin mail af 9. juli 2015 til [bankens medarbejder 1] tydeligt angav, at beløbet 1.225.000 kr. skulle overføres fra [selskabets] konto til en indlånskonto, der modsvarede prioritetslånet. Når [eneanpartshaveren] videre skrev, at han med hensyn til formueplaceringen ønskede yderligere betænkningstid, og skrev "Placer indtil videre på alm. indlånskonto til alm. rente", var der ingen angivelse af, at resten af formuen skulle overflyttes til hans personlige konto.

Retten lægger vægt på, at [bankens medarbejder 1] har forklaret, at hun havde in mente, at han var på vej ud af banken, og hun ville derfor ikke oprette flere konti. Hun havde ikke tænkt over, at det kunne have skattemæssige konsekvenser, at hun flyttede penge fra erhvervskontoen over til hans personlige konto. Retten lægger endvidere vægt på, at det af [bankens medarbejders 1] mail af 10. juli 2015 fremgår, at hun netop endnu ikke havde modtaget noget fra revisorerne.

Efter en samlet vurdering finder retten det bevist, at det var [bankens medarbejder 1], der besluttede at flytte 4.750.000 kr. fra [selskabets] konto til [eneanpartshaverens] personlige konto, og at det ikke skete efter instruktion fra [eneanpartshaveren].

[Banken] findes derfor at have handlet ansvarspådragende ved denne overførsel.

For så vidt angår overførslen af 2.352.000 kr. den 5. august 2015, lægger retten vægt på, at [revisor] den 12. maj 2015 i en mail til [bankens medarbejder 1] gjorde opmærksom på, at [eneanpartshaveren] havde et tilgodehavende i [selskabet] på "ca. 2,4 mio. kr., jf. note 15 i det interne regnskab for 2015. ..." Det præcise beløb i det interne regnskab er opgjort til 2.398.374 kr. [Bankens medarbejder 1] har forklaret, at hun ville mene, at hun opbevarede den pågældende mail i [eneanpartshaverens] kundemappe.

Retten lægger endvidere vægt på, at [eneanpartshaveren] i sin mail af 9. juli 2015 oplyste, at det efter hans møde med sin revisor var blevet besluttet, at 1.225.000 kr. skulle sættes over på en indlånskonto, der modsvarede prioritetslånet. [Eneanpartshaverens] revisor havde således rådgivet ham til at nedbringe
tilgodehavendet med dette beløb.

Retten lægger efter vidnernes forklaringer til grund, at [eneanpartshaveren] ikke havde god forstand på tal, men overlod det talmæssige til sine rådgivere. Retten lægger endvidere vægt på, at begge revisorer har forklaret, at de ikke havde talt med [eneanpartshaveren] om tilbageførsel af penge i juli/august 2015, og
at de først i foråret 2016 fik kendskab til bankens transaktioner den 10. juli og 5. august 2015.

Retten lægger derudover vægt på, at [eneanpartshaveren] har forklaret, at han havde en svag erindring om telefonsamtalen den 5. august 2015, og at han mente, at han var blevet bedt om at ringe op til banken, og at han af [bankens medarbejder 2] fik at vide, at der var sket en fejloverførsel eller lignende, samt at han ikke havde nogen forudsætninger for at forstå, hvad hun mente.

Efter en samlet vurdering finder retten, at det ikke alene ved [bankens medarbejders 2] forklaring og det fremlagte interne notat i banken mod [eneanpartshaverens] benægtelse, der støttes af revisorernes forklaringer, kan anses for bevist, at tilbageførslen kom i stand på [eneanpartshaverens] initiativ.

[Banken] findes derfor at have handlet ansvarspådragende ved denne overførsel.

Henset til, at de skattemæssige konsekvenser af overførslerne forudsætter et mere indgående kendskab til skattelovgivningen, finder retten, at det forhold, at [eneanpartshaveren] modtog oplysning om overførslerne via mails og kontoudtog i juli og august 2015, ikke kan føre til, at han har udvist retsfortabende passivitet. Retten lægger vægt på revisorernes forklaringer om, at de fik kendskab til de to transaktioner og konsekvenserne heraf i maj 2016 i forbindelse med bogføring op til regnskabsudarbejdelsen for det pågældende år, og at der blev reageret over for [Banken] den 16. juni 2016. Der findes der for ikke at være udvist retsfortabende passivitet. Af de anførte grunde tages [eneanpartshaverens] påstande til følge”.

Vedrørende selve retssagen for Københavns Byret var eneanpartshaveren bistået af Managing Partner, advokat (H) Leo Jantzen og advokat (L) Mads K. K. Sørensen. Det kan til orientering oplyses, at banken ikke ankede byrettens dom.

Har du brug for rådgivning?

Vi har stor erfaring med at føre rådgiveransvarssager for professionelle rådgivere, ligesom vi fører rådgiveransvarssager på sagsøgers side. Har du spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte nedenstående. Vi tilbyder altid en uforpligtende vurdering af din konkrete sag.