I løbet af 2023 åbner et nyt skattecenter i Frederikshavn, og 16 nyansatte er allerede budt velkommen. Både virksomheder og private må i den kommende tid forvente øget kontrol og derved mere dialog med Skattestyrelsen.
23. oktober 2022 | SKATTER OG AFGIFTER
Vi har tidligere beskrevet, hvorledes der er afsat meget betydelige midler til at styrke skattekontrollen, samt hvordan der i øjeblikket løbende ansættes yderligere medarbejdere i Skattestyrelsen.
Senest har Skattestyrelsen i en pressemeddelelse her fra oktober oplyst, at første skridt mod et skattecenter i Frederikshavn blev taget mandag den 3. oktober 2022, hvor Skattestyrelsen sagde velkommen til 16 nyansatte medarbejdere.
Af pressemeddelelsen fremgår følgende:
”Det nye skattecenter i Frederikshavn er en del af regeringens ambition om at styrke og reformere skattekontrollen i Danmark, bl.a. ved at etablere otte nye skattecentre i hele landet. Hvert skattecentre vil rumme ca. 100-150 arbejdspladser.”
En styrkelse af skattekontrollen vil uundgåeligt føre til mere dialog mellem skatteforvaltningen, virksomheder og private. Nogle henvendelser vil slutte ved en materialeindkaldelse, og andre vil blive til mindre eller større tvister og eventuelle klage- eller domstolssager mv.
Det er altid vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvorledes en dialog med Skattestyrelsen bør håndteres, herunder særligt, hvis der er udsigt til en kontrolsag.
Artiklen ”Udvalgte overvejelser når Skatteforvaltningen indleder en kontrolsag” har helt overordnet til formål at give indsigt i nogle af de overvejelser, som kommunikation med Skatteforvaltningen bør give anledning til, når der er udsigt til en tvist om f.eks. en given skatte- eller afgiftsansættelse.
Klik her for at læse artiklen, som er forfattet af skatteadvokat Henrik Rahbek m.fl. efter opfordring fra Foreningen Danske Revisorer.
Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, som sendes via e-mail, så vi deler løbende udvalgte afgørelser omhandlende skatter og afgifter, som ikke offentliggøres af Skattestyrelsen eller Skatteministeriet, ligesom vi gør opmærksom på aktuelle emner omhandlende skatter og afgifter med særlig betydning for skatte- og afgiftssager.
Gå ikke glip af den seneste viden. Lad os holde dig orienteret om bl.a. relevante afgørelser, regler og meget mere.
Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev, og husk at sætte flueben ved ”Skatter og afgifter”.