Ændring af gennemført beskatning på bitcoins

Skattestyrelsen har gennem de seneste år intensiveret kontrollen af beskatning af kryptovalutaer, og en nyere afgjort klagesag bekræfter, at der altid skal foretages en individuel stillingtagen til spekulationshensigten med betydning for, om der er grundlag for en beskatning af kryptovalutaer.

25. marts 2022 | SKATTER OG AFGIFTER

I en nyere afsluttet klagesag (sagsnr. 20-0081216) fik skatteyder ændret en gennemført beskatning af gevinst på bitcoins, som blev købt tilbage i 2016.

Som allerede anført ovenfor, har Skattestyrelsen gennem de seneste år intensiveret kontrollen af beskatning af kryptovalutaer, herunder bitcoins.

Den nu afsluttede kontrolsag blev oprindelig rejst af skattemyndighederne, som via indhentede børsoplysninger havde konstateret, at der var blevet købt og solgt bitcoins via en konto tilhørende den i sagen omhandlede skatteyder.

Der var således købt ca. 30 bitcoins tilbage i 2016, hvoraf en mindre andel efterfølgende var blev solgt i henholdsvis 2017 og 2018, i hvilken forbindelse skattemyndighederne fandt grundlag for at beskatte gevinsten i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Denne afgørelse blev påklaget, og klagesagen omhandlede herefter spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af den gevinst, som var opnået ved salget af en del af de bitcoins, som var købt tilbage i 2016.

Det var i sagen omtvistet, hvorvidt skatteyderen var rette indkomstmodtager af de gevinster, der ubestridt var opnået i indkomstårene 2017 og 2018, hvilket blev lagt til grund at være tilfældet ved sagens afgørelse. Afgørende for beskatningsspørgsmålet var herefter i anden række, hvorvidt der tilbage ved købet i 2016 forelå en spekulationshensigt.

Under hensyn til bl.a. skatteyderens forklaring om, at købet af bitcoins via hans konto fandt sted på en andens foranledning, som i andre sammenhænge havde misbrugt skatteyderens identitet, fandtes betingelserne for en spekulationsbeskatning i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a ikke at være til stede.

Der er tale om en konkret afgørelse, som ikke forventes at blive offentliggjort.

Skatteministeriets frist for at indbringe afgørelsen udløb i denne uge, hvorfor den omvendt ikke vil blive ændret.

Betydningen af ikke-offentliggjort praksis

Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at blot fordi en afgørelse ikke offentliggøres, da kan den fortsat have betydning for andre sager.

Skattemyndighederne har til tider søgt at argumentere for det modsatte, altså at der ikke skal tages højde for ikke-offentliggjorte afgørelser, hvilket imidlertid ikke er korrekt, idet der henvises til skatteadvokaterne Torben Bagge og Henrik Rahbeks omtale af dette emne i artiklen ”Betydningen af ikke-offentliggjort administrativ praksis og udsagn gengivet i Den juridiske vejledning”.

Det er imidlertid op til skatteyder eller dennes repræsentant selv at gøre opmærksom på den relevante praksis, som ikke er offentliggjort

Har ikke-offentliggjort praksis betydning for din skatte- eller afgiftssag?

Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma fører løbende over 1.500 skatte- og afgiftssager, og vil du gerne have afklaret, om din eller din virksomheds skatte- eller afgiftssag er indenfor et område, hvor ikke-offentliggjort praksis kan have betydning, så er du altid velkommen til at kontakte os helt uforpligtende for en vurdering af dette.

Torben Bagge

Partner, Advokat (H), Leder af skatteafdelingen

D: +45 87 34 75 30

M: +45 24 82 24 84

E: tb@tvc.dk

Henrik Rahbek

Partner, Advokat (H), HD (R)

D: +45 87 34 74 32

M: +45 30 88 20 88

E: her@tvc.dk