Due Diligence

Ved køb og salg af virksomhed kan det for både køber og sælger være af afgørende betydning, at sælger kan dokumentere, at der er ”orden i papirerne”.

Køber har inden gennemførelsen af sit køb behov for at foretage en gennemgang af virksomhedens selskabsdokumenter, regnskaber, aftaler og tal. En sådan gennemgang sker via en due diligence proces, hvor sælger fremlægger samtlige (væsentlige) oplysninger og dokumenter til købers gennemgang. Dette  giver køber tryghed samt indsigt i den virksomhed, som køber påtænker at investere i , ligesom køber opnår bedre mulighed for at vurdere sælgers prisfastsættelse.

Gennemførelsen af en due diligence er også vigtig for sælger – kan køber betrygges i sin beslutning, er der større chance for at handlen gennemføres til fordel for begge parter. Samtidig vil en grundig due diligence medføre, at sælgers risiko samt garantiforpligtelser reduceres, idet køber overtager virksomheden på et oplyst og kendt grundlag. Køber er gjort bekendt med de eventuelle risici, der måtte være knyttet til virksomheden og vil ikke efterfølgende kunne klage til sælger over forhold, som køber er eller burde være blevet bekendt med under sin due diligence.

Det er således vigtigt at en due diligence forberedes grundigt og i god tid forinden, en virksomhed annonceres til salg. Ofte kan processen med at samle virksomhedens dokumenter og aftaler være en omfattende proces. Hos TVC Advokatfirma konstaterer vi ofte, at sælger ikke har ”styr på” sine aftaler, der kan være afgørende for virksomhedens værdiansættelse. Eventuelt har sælger igennem flere år handlet med sine leverandører på baggrund af mundtlige aftaler, hvilket en køber ikke nødvendigvis vil være indstillet på at ”betale for”. Sælger bør ved forberedelsen af en due diligence proces med fordel sikre sig, at væsentlige aftaler foreligger i skriftlig og dokumenteret form.

I TVC har vi mange års erfaring med at hjælpe sælger under forberedelsen af en due diligence, ligesom vi også gennem mange år har bistået køber med gennemgang af sælgers salgsmateriale, herunder de for virksomhedens værdiansættelse og fortsatte drift væsentlige dokumenter.

Transparens er et nøgleord ved en at give køber tilstrækkelig værdifuld indsigt i virksomhedens forhold forud for den endelige prisfastsættelse og gennemførelsen af selve virksomhedsoverdragelsen  – uanset om du er sælger eller køber.

I TVC Advokatfirma rådgiver bl.a. om:

  • Forberedelse af due diligence materiale
  • Etablering af virtuelle datarum
  • Koordinering af samtidige due diligence undersøgelser på tværs af landegrænser
  • Præcis, tilgængelig og relevant rapportering til køber eller sælger.