Ledelsesansvar

Både som direktør og bestyrelsesmedlem bærer man et stort ansvar. Træffer man en forkert beslutning, eller går selskabet konkurs, må man som ledelsesmedlem være indstillet på, at sagen undersøges.

Som en del af ledelsen bærer man et ansvar for selskabets trivsel og overlevelse. Træffes en forkert beslutning, må man være indstillet på, at alle dispositioner ses nøje efter i sømmene.

Man skal dog ikke afholde sig fra at deltage i ledelsen af frygt for en efterfølgende ansvarssag. Også som ledelsesmedlem er det tilladt at træffe en forkert beslutning, når blot beslutningen er truffet på et oplyst, velovervejet og sagligt grundlag.

I TVC Advokatfirma har vi ført utallige sager om ledelsesansvar, og vi er derfor fortrolige med den dagligdag og det miljø, som ledelsen skal agere i. Er der tegnet en ansvarsforsikring for ledelsen, samarbejder vi med forsikringsselskabet om, hvilken strategi vi skal anlægge, og om der er mulighed for at indgå forlig.

De fleste erstatningskrav mod ledelsen rejses af konkursboet, når selskabet er gået konkurs. I den forbindelse kan ledelsen foruden et erstatningskrav også blive pålagt konkurskarantæne. En konkurskarantæne indebærer, at man - typisk i tre år - ikke må deltage i ledelsen af et selskab uden at hæfte personligt og ubegrænset for selskabets forpligtelser.

Omdrejningspunktet i begge sager er, om ledelsen har handlet uforsvarligt. Med vores mangeårige erfaring og ekspertise inden for området sikrer vi, at begge sager behandles med den nødvendige faglighed, ligesom det er en både procesøkonomisk og tidsmæssig fordel at lade os behandle sagerne samlet.

Nyheder