I alle erhvervsforhold vil der fra tid til anden opstå tvister, der kan udvikle sig til, at der rejses et erstatningskrav.
Kun virkeligheden sætter grænser for, hvilke erstatningskrav der kan være tale om, men oftest knytter kravet sig til misligholdelse af kontrakt, produktansvar, transportskader og lign.
Vi har mange års erfaring med at føre erstatningssager inden for såvel generelle som specifikke fagområder. Vi har derfor et særligt kendskab til, hvordan kravet processuelt skal gribes an. Heri ligger også vores vurdering af, om kravet er forældet; om der kan rejses modkrav, eller om det er muligt at gøre regres gældende.
Det er den part, der rejser erstatningskravet, der har bevisbyrden for, at den skadevoldende part har handlet uagtsomt, og at denne uagtsomhed har medført et tab. Er den erstatningssøgende selv skyld i tabet, vil erstatningen kunne nedsættes eller helt bortfalde. Vi har overblikket over, hvad der kræves for at løfte bevisbyrden, og hvordan man sikrer den rette dokumentation for kravet.
I de tilfælde, hvor erstatningskravet involverer et af TVC Advokatfirmas andre specialer, inddrages vores kolleger fra dette speciale i sagsbehandlingen. Dette sikrer, at din sag bliver behandlet, hvor ekspertisen er.