Tvister

Særligt i forbindelse med afskedigelser og bortvisninger kan der opstå uenighed om de økonomiske vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør.

Vi har stor erfaring med at bistå såvel virksomheder som medarbejdere i forbindelse med forligsforhandlinger som følge af tvister. Endvidere rådgiver vi om andre konfliktløsningsmuligheder, hvor vi har stor fokus på såvel de økonomiske som de menneskelige aspekter i forbindelse med konflikter.  

Vi har stor erfaring med at føre sager både ved de ordinære domstole, faglig voldgift, Arbejdsretten, og i forbindelse med retsmægling m.v.

Ligeledes har vi stor erfaring med at foretage hurtige retsskridt i form af nedlæggelse af forbud med henblik på at få en krænkelse bragt til ophør hurtigt og effektivt.