Incitamentsordninger

Incitamentsordninger benyttes i stigende grad som en del af medarbejdernes aflønning. Hvis incitamentsaflønningen skal være effektiv og motiverende, må arbejdsgiveren gøre sig klart, hvilke styringsværktøjer der er de rette allerede ved etableringen af incitamentsordningen.

Incitamentsordninger omfatter blandt andet aflønning i form af bonus, provision, aktier, optioner, fantomaktier, tantieme, exit-bonus eller lignende.

Incitamentsaflønning giver juridiske udfordringer, som skal håndteres ved etableringen og i løbet af ordningens løbetid.  Vi går aktivt ind i at forstå de forretningsmæssige hensyn, der bærer vores kunders ønsker. Med afsæt heri foreslår vi den model, der bedst imødekommer de relevante hensyn.

Incitamentsordninger indebærer foruden den ansættelsesretlige rådgivning tillige behov for rådgivning omkring skatteretlige og selskabsretlige forhold. Med vores stærke specialisering og fokus på tværfaglig rådgivning sikrer vi, at den rette ekspertise er tilgængelig.

Etablerede incitamentsordninger kan give anledning til drøftelser om, hvilke rettigheder en medarbejder har i fratrædelsessituationen, og vi har stor erfaring med at yde rådgivning herom.