Fokus på deltidslandbrugene

05-02-2014 | Skatter og afgifter

Partner, Advokat (H) Torben Bagge sætter fokus på deltidslandbrugene og spørgsmålet om hvorvidt det er erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Artiklen er bragt i Revision & Regnskabsvæsen 2014/1. Gengivelse sker med tilladelse fra Karnov Group Denmark A/S. 

Resumé

"SKAT har for indeværende særligt fokus på sondringen mellem egentlige erhvervsmæssige virksomheder med rentabel drift for øje og ikke-erhvervsmæssige virksomheder, hvor primært private interesser er medvirkende til, at skatteyder opretholder en vedvarende underskudsgivende virksomhed. Fokusområdet har betydet, at SKAT særligt har rettet opmærksomheden mod mindre deltidslandbrug, hvor skatteyder typisk ved siden af sit fuldtidsarbejde driver et mindre landbrug fra familiens hjem.

Såfremt deltidslandbruget ikke anerkendes som værende en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, vil det for det første få den konsekvens, at underskud ikke kan fradrages, men derudover skal man tillige være opmærksom på de følgevirkninger, der er forbundet hermed. Eksempelvis afskæres skatteyder fra at anvende virksomhedsordningen, hvilket i tilfælde, hvor der er opsparet overskud i virksomhedsordningen, kan betyde en meget stor ekstra skat. Endvidere vil heller ikke genanbringelsesreglerne i ejendomsavancebeskatningsloven kunne anvendes af skatteyder. Nærværende artikel har til formål at gøre opmærksom på de særlige forhold, man skal være opmærksom på, når SKAT rejser en sag omhandlende spørgsmålet om, hvorvidt et deltidslandbrug er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende eller ej."

Fokus på deltidslandbrugene