Den 1. juli 2019 udløber muligheden for at efterindberette kontantkøb

04. april 2019 | SKATTER OG AFGIFTER

Med vedtagelsen af bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y, stk. 4, er der indført en særlig adgang til at efterindberette kontantkøb med betydning for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Skatteadvokaterne Torben Bagge og Henrik Rahbek sætter fokus på den nye bestemmelse i ligningslovens § 8 Y, stk. 4, i en artikel bragt i Respons, januar 2019.

Med den nye bestemmelse er det muligt at indberette oplysninger, som skulle have været indberettet for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 – dette med henblik på at opnå ret til et skattemæssigt fradrag eller sikre retten til et allerede foretaget skattemæssigt fradrag. Bestemmelsen er således både aktuel for dem, der ved en fejl uretmæssigt har medtaget et fradrag, eller dem som, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, har undladt at medregne udgifter vedrørende kontantkøb som følge af manglende rettidig indberetning.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at lovgiver har fastsat en absolut frist til den 1. juli 2019, hvorfor der inden denne frist skal indgives en behørig anmodning og indberetning, hvis ikke denne særlige mulighed for at sikre fradrag for udgifter til kontantkøb skal fortabes.

Klik her for at læse hele artiklen. Artiklen er gengivet efter aftale med FDR.

Har du behov for hjælp til en skattesag?

Såfremt du har behov for assistance til at efterindberette kontaktløb eller er blevet involveret i en skattesag, er du altid meget velkommen til uforpligtigende at kontakte os.