TVC Advokatfirma vinder væsentlig sag i Vestre Landsret

Med Vestre Landsrets kendelse er retsstillingen på området således entydigt fastslået, idet Vestre Landsret klart har bekræftet, at hvis sagen uden ufornødent ophold er anlagt på ny, og der ikke har kunnet været berettiget tvivl om, at sagsøger ikke havde opgivet at forfølge sit krav, da er et oprindelig rettidigt søgsmåls fristafbrydende virkning ved senere (gen)anlæggelse af sagen opretholdt.

Sagens detaljer

Faktum i sagen var, at det oprindelige søgsmål behørigt var anlagt inden udløbet af den for sagen relevante 6 ugers søgsmålsfrist i erhvervslejeloven.

Erhvervslejeren havde således anlagt erstatningssag med påstand om erstatning på over kr. 1.000.000 overfor udlejer, men fik ikke indleveret påstandsdokument for Boligretten (Byretten) – hvorfor søgsmålet mod udlejer blev afvist af Byretten d. 13. april 2015. 

Erhvervslejeren kærede Byrettens afvisning af sagen til Landsretten d. 16. april 2015, men Landsretten afviste imidlertid kæremålet d. 6. maj 2015 som følge af, at erhvervslejeren ikke havde indhentet appeltilladelse ved Procesbevillingsnævnet efter retsplejelovens § 389a.

Sagen for Byretten

Sagen blev herefter (gen)anlagt af erhvervslejeren, og en ny stævning af 20. maj 2015 blev modtaget i Byretten d. 21. maj 2015. 

Byretten afviste imidlertid sagen ved dom d. 5. april 2016, idet Byretten fandt, at sagen ikke var anlagt rettidigt inden for søgsmålsfristen i erhvervslejeloven. Ifølge Byretten havde det oprindelige søgsmål ikke bevaret sin fristafbrydende virkning. Byretten kom med følgende præmisser til støtte herfor:

”Fra rettens afvisning af den oprindelig rettidigt anlagte sag, og til sagen blev anlagt påny, forløb der 38 dage, heraf 15 dage fra Vestre Landsrets afvisning af kæremålet på grund af manglende tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. På denne baggrund, og da der er tale om en sag mellem to erhvervsdrivende parter, finder retten ikke, at det oprindelige sagsanlæg har bevaret sin fristafbrydende virkning.

Det bemærkes herved, at retten ikke finder, at forældelseslovens § 20, eller principperne heri, finder anvendelse ved vurderingen af, om det oprindelige sagsanlæg har bevaret sin fristafbrydende virkning, jf. forældelseslovens § 28. Retten har herved lagt vægt på, at erhvervslejelovens § 67, stk. 2, angår frist for sagsanlæg, og at det, henset til karakteren af de krav bestemmelsen vedrører, må antages, at formålet med reglen er at opstille en absolut frist for sagsanlæg. [Udlejerens] påstand om afvisning tages derfor til følge.”

Sagen for Landsretten

TVC Advokatfirma indtrådte som advokat for erhvervslejeren ved sagens behandling for Vestre Landsret vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt det oprindelige søgsmål havde bevaret dets fristafbrydende virkning efter genanlæggelsen af sagen. Der blev for Vestre Landsret nedlagt påstand om, at Byrettens dom skulle ophæves, og sagen hjemvises til realitetsbehandling.

TVC Advokatfirma gjorde under sagen for Vestre Landsret overordnet gældende, at når sagen var genanlagt på ny 14-15 kalenderdage efter Vestre Landsrets kendelse om afvisning af kæremålet, og da udlejeren ikke havde kunnet være i berettiget tvivl om, at erhvervslejeren ikke havde opgivet at forfølge sit krav, da måtte det oprindelige søgsmål have bevaret sin fristafbrydende virkning.

TVC Advokatfirma gjorde ligeledes gældende, at det var uden betydning, at der var tale om en sag mellem to erhvervsdrivende. Det afgørende for om et oprindeligt søgsmål har bevaret sin fristafbrydende virkning måtte efter TVC Advokatfirmas opfattelse være, 1) at sagen uden fornødent ophold var anlagt på ny, 2) at der ikke havde kunnet være berettiget tvivl om, at erhvervslejeren ikke havde opgivet at forfølge sit krav.

Vestre Landsret afsagde kendelse i overensstemmelse med TVC Advokatfirmas påstand med følgende præmisser:

”Byretten har i dommen nærmere redegjort for baggrunden for [erhvervslejerens] anlæg af retssagen på ny, efter at det første rettidigt anlagte søgsmål om erstatning efter erhvervslejelovens § 66 var blevet afvist som følge af ikke rettidigt indleveret påstandsdokument.

Det fremgår af Højesterets kendelse af 3. juli 2008, gengivet U.2008.2410, at et oprindeligt rettidigt sagsanlæg bevarer sin fristafbrydende virkning i den situation, hvor en sag, der er blevet afvist på grund af manglende indlevering af påstandsdokument, anlægges på ny 13 dage efter afvisningen.

I det foreliggende tilfælde forsøgte [erhvervslejeren] før det fornyede sagsanlæg at kære byrettens kendelse af 13. april 2015 om afvisning af sagen på grund af manglende påstandsdokument, og [udlejeren] blev underrettet om kæremålet. Kæremålet blev afvist den 6. maj 2015 med henvisning til retsplejelovens § 389 a, hvorefter [erhvervslejeren] på ny anlagde sagen ved stævning af 20. maj 2015.

Den omstændighed, at sagen først blev anlagt på ny, efter at [erhvervslejeren] forgæves havde forsøgt at kære afvisningen, kan ikke føre til, at det oprindelig rettidigt anlagte sagsanlæg ikke har bevaret sin fristafbrydende virkning. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at der er tale om en lejesag og ikke en sag mod en offentlig myndighed.

Under de foreliggende omstændigheder har [udlejeren] endvidere ikke kunnet være i berettiget tvivl om, at [erhvervslejeren] ville forfølge kravet. Landsretten tager derfor kærendes påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til realitetsbehandling ved boligretten til følge.”

Sagen er ført af Partner, advokat (H) Leo Jantzen og advokat Mads K. K. Sørensen.