Testamente – hvorfor ikke?
Der kan være mange årsager til, at du endnu ikke har fået oprettet et testamente. Vores holdning er, at jo før du får oprettet et testamente, desto bedre. For er uheldet ude, så er det for sent.
24. april 2020 | FAMILIE- OG ARVERET
Et testamente er noget alle som minimum bør overveje at få oprettet, og særligt i følgende situationer:
- hvis du er enlig og ikke har børn/børnebørn
- hvis du og din kæreste lever som ugifte samlevende
- hvis du og din ægtefælle har sammenbragte børn
- hvis du ønsker at gøre arven til dine børn til deres særeje
Enlig og uden livsarvinger
Hvis du er enlig og ikke har børn og/eller børnebørn/oldebørn, kan det være, at du gerne vil begunstige f.eks. en nevø, niece eller en veninde/ven. Disse personer tilhører en gruppe, der skal betale den høje boafgift på 36,25%. I det tilfælde kan det være en fordel at overveje at begunstige en godkendt velgørende organisation med en del af arven mod, at den velgørende organisation afholder alle boafgifter, som din nevø, niece, veninde eller ven ellers skulle have betalt til Staten. På den måde opnår dine arvinger en større udbetalt arv, og du begunstiger samtidig en velgørende organisation. Men for at opnå disse fordele, kræves det, at du opretter et testamente.
Ugifte samlevende
Uanset om du og din partner har levet sammen som par i 10, 20 eller 50 år, arver I ikke hinanden – heller ikke selvom I har fælles børn. Såfremt I ønsker at arve hinanden, kræver det oprettelse af et testamente, hvor I begunstiger hinanden. For at oprette et udvidet samlevertestamente er det en betingelse, at I enten har haft fælles adresse i minimum 2 år, eller at I har eller venter fælles barn. Såfremt I bestemmer, at den længstlevende af jer skal arve mest muligt, vil den længstlevende af jer arve 7/8 af førstafdødes formue.
Den sammenbragte familie
Mange familier lever med ”dine, mine og vores” børn. Lever du i en familie, der er sammenbragt, kan du have mange grunde til at oprette et testamente. Ofte er ønsket, at længstlevende ægtefælle arver mest muligt, og at førstafdødes børn udelukkende skal have deres tvangsarv. På den måde kan længstlevende f.eks. blive i huset, beholde bilen og sommerhuset uden, at disse aktiver skal realiseres for at førstafdødes børn kan få deres arv. Når længstlevende afgår ved døden, kan arven efter længstlevende fordeles ligeligt mellem førstafdødes børn med fradrag af den tidligere udbetalte tvangsarv fra førstafdøde og længstlevendes børn. På den måde sikrer I hinanden og jeres børn, samt at jeres børn arver jer uanset hvem, der er afgår ved døden først. Ved oprettelse af testamente med bestemmelse om mest mulig arv til længstlevende, vil længstlevende modtage 15/16 af fællesboet.
Arven som særeje
Det er også muligt at indsætte en bestemmelse i et testamente om, at arven til arvingerne skal være deres særeje, hvilket betyder, at arven ikke skal deles med arvingens ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse. Der findes en hel del muligheder for særeje. Hvilken en af mulighederne, du skal vælge, er meget individuelt ud fra arvingernes behov og/eller dine ønsker vedrørende arven.
For arven skal vedblive med at være beskyttet som særeje, er der nogle praktiske forhold, der skal være til stede, hvorfor det er vigtigt at konsultere en advokat herom.
Oprettelsen
Der findes flere måder at oprette et testamente på, men de to mest anvendte former er: vidnetestamente eller notartestamente, som er det mest anvendte og sikre testamente. Vi anbefaler altid vores klienter at oprette et notartestamente, eftersom det er vanskeligt at anfægte, idet testamentet er underskrevet foran en notar i retten. Derudover opbevares en kopi af notartestamentet i notarialarkivet.
