Skatteyder opnåede medhold i dom om forskerskatteordningen

Den 11. oktober 2022 afsagde Østre Landsret dom i to 1. instans sager (BS-23633/2021-OLR og BS-40625/2021-OLR), der omhandlede samme skatteyder og som blev behandlet sammen.

I den ene sag var det et centralt tvistepunkt, hvorvidt skatteyderen pr. 1. august 2016 opfyldte betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 for at benytte forskerskatteordningen ved ikke inden for de seneste ti år at have været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark.

Denne tvist var aktuel, idet Skatteforvaltningen – efter skatteyders opfattelse – ved en fejl ikke havde registreret ophør af hans fulde skattepligt til Danmark i indkomstårene 2005-2010, hvorfor han i disse år var registreret som fuldt skattepligtig.

Det var således i sagen et omtvistet spørgsmål, hvorvidt Skatteforvaltningen var forpligtet til at foretage en materiel vurdering af skattepligtsspørgsmålet for de forudgående indkomstår med betydning for ansættelserne i de indkomstår, for hvilke sagsøger havde anmodet om at være omfattet af forskerskatteordningen – og således ikke blot lægge den – efter skatteyderens opfattelse – fejlagtige registrering til grund.

I den anden sag var det et centralt tvistepunkt, hvorvidt der forelå sådanne ”særlige omstændigheder”, at der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2006-2010, herunder endvidere spørgsmålet om hvorvidt sagsøger havde iagttaget reaktionsfristen på seks måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Dette med henblik på at få ændret de fejlagtigt registrerede skatteansættelser, således at skatteyderen den vej rundt kom til at opfylde forudsætningerne for at anvende forskerskatteordningen.

Fortolkning af bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1

Som allerede anført ovenfor var det i sagen skatteyders opfattelse, at Skatteforvaltningen ved vurderingen af, hvorvidt betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 er opfyldt, skal foretage en materiel vurdering af skattepligtsspørgsmålet for de forudgående år med betydning for spørgsmålet om, hvorvidt skatteyder ved en anmodning om at anvende forskerskatteordningen kan omfattes af denne.

To ud af tre dommere var af den opfattelse, at der ikke skal ske en sådan vurdering og anførte som begrundelse bl.a. følgende:

”Kildeskattelovens § 48 E, stk. 1. nr. 3, findes efter sin ordlyd og forarbejder ikke at indeholde hjemmel til at se bort fra tidligere skatteansættelser, der ikke er ændret efter skatteforvaltningslovens regler om ordinær og ekstraordinær genoptagelse.

[Sagsøger] opfylder herefter ikke betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorfor Skatteministeriet frifindes for den nedlagte og subsidiære påstand …”

Mindretallet bestående af én dommer var af en anden opfattelse og dissentierede med følgende begrundelse:

”Jeg finder på den baggrund, at der ved fortolkningen af bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, må lægges vægt på, hvad der forekommer rimeligt, ligesom der må lægges vægt på, at skatteyder behandles med en vis lighed og forudsigelighed.

Jeg finder derfor – uanset der med en forudgående skatteansættelse som udgangspunkt implicit er truffet afgørelse om skattepligt – at kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, må forstås således, at der skal lægges vægt på de faktiske forhold, og at der på tidspunktet for anmodningen om forskerbeskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F skal foretages en selvstændig materiel bedømmelse af sagen.”

Da der blev afsagt dom efter stemmeflertallet efter retsplejelovens § 216, stk. 1, opnåede skatteyder således ikke medhold i dette punkt.

Ekstraordinær genoptagelse af tidligere skatteansættelser – skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2, 1. pkt.

Under henvisning til, at skatteyder ikke opnåede medhold i spørgsmålet om, hvorledes kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 skal fortolkes, blev det herefter for Østre Landsret relevant at tage stilling til, hvorvidt sagsøger havde krav på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2010.

Som allerede fremhævet, var det i den forbindelse relevant at få afklaret, hvorvidt der forelå ”særlige omstændigheder”, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse af de forudgående skatteansættelser i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det var i den forbindelse videre omtvistet, hvorvidt skatteyderen havde iagttaget reaktionsfristen på seks måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Herom udtalte flertallet følgende:

”Det fremgår af sagen, at [skatteyder], efter at have modtaget årsopgørelser for 2006 – 2010 med angivelse af skattepligtigt underskud til fremførsel, for 2011 modtog en årsopgørelse med angivelse af ”Ingen

skattepligt, udgår af mandtal”. [Skatteyders] forhold var i 2011 i det væsentlige uændrede i forhold til forholdene i 2006 – 2010. Han modtog ingen begrundelse for ændringen, og der er heller ikke for landsretten oplyst en reel begrundelse for, at han ikke længere blev anset for at være skattepligtig til Danmark. Efter det oplyste beror registreringen af ingen skattepligt fra 2011 og frem angiveligt på en automatiseret proces i SKATs systemer med henblik på at undgå udbetaling af kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) til personer, der ikke opholder sig i Danmark. Dette forhold findes ikke i sig selv at kunne begrunde en ophævelse af skattepligten. SKAT synes således på eget initiativ at have ophævet [skatteyders] skattepligt til Danmark.

På denne baggrund findes [skatteyder] herefter med en vis rette at kunne opfatte situationen således, at han heller ikke i årene 2006 – 2010 reelt havde været skattepligtig til Danmark.

Det må på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at det først i forbindelse med den i sagen omhandlede tvist om ret til beskatning efter forskerskatteordningen har stået klart for [skatteyder], at

skattemyndighederne – trods ændringen i 2011 – har anset ham for skattepligtig til Danmark også i årene 2006 – 2010.

Der findes herefter at foreligge sådanne særlige omstændigheder ved [skatteyders] skatteansættelse og ophøret heraf, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.”

Skatteyder opnåede således medhold i, at der er grundlag for en genoptagelse af hans skatteansættelser for indkomstårene 2006-2010 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det må forventes, at skatteyders skatteansættelser ved en genoptagelse bliver ændret, hvorefter han opfylder betingelserne for at være omfattet af forskerskatteordningen.

Det bemærkes for god ordens skyld, at der under sagen var enighed om, at skatteyderen opfyldte alle øvrige betingelser for at være omfattet af forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Begge sager er netop anket til Højesteret.

Afsluttende bemærkninger

Dommen er interessant, idet der er en række lignende sager omhandlende samme spørgsmål.

Uanset at der er tale om en konkret vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger ”særlige omstændigheder” i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må resultatet forventes at have betydning for disse øvrige sager i samme sagskompleks.

Som allerede anført ovenfor, er sagerne netop anket.

Måtte du som virksomhed eller ansat have behov for bistand i en tvist med Skattestyrelsen omhandlende forskerskatteordningen, er det altid muligt at kontakte os for en uforpligtende vurdering af denne.