Landsskatteretten har i en nyere afgørelse fastslået, at skattemyndighederne ikke kan ændre en aftalt værdiansættelse blot som følge af, at denne åbenbart ikke svarer til handelsværdien. Afgørelsen illustrerer, at skattemyndighederne ofte går for langt i forhold til at korrigere aftalte værdiansættelser og øvrige vilkår i aftaler, herunder i ejeraftaler.
06. august 2019 | SKATTER OG AFGIFTER
Landsskatteretten har ved sin afgørelse (sagsnr. 17-0227412) givet en skatteyder medhold i, at skattemyndighederne skulle acceptere indholdet i en ejeraftale, herunder acceptere den værdi der skal anvendes ved overdragelse af aktier i tilfælde af dødsfald i ejerkredsen.
Et selskab havde anmodet om bindende svar fra SKAT på, om aktionærerne kan udarbejde en ejeraftale, hvoraf det fremgår, at såfremt en af de indirekte aktionærer afgår ved døden, skal vedkommendes holdingselskab afstå sin ejerandel af aktierne i det spørgende selskab til de øvrige aktionærer for 1 kr., uden at det får skattemæssige konsekvenser for nogen af parterne.
Det spørgende selskab (virksomhed 1) var ejet af fire andre selskaber (virksomhed 2 til 5), der hver ejede 25 % af det spørgende selskab (virksomhed 1). De selskaber (virksomhed 2 til 5), som hver ejede 25 % af det spørgende selskab (virksomhed 1), var hver ejet 100 % af en fysisk person. Alle de fire fysiske personer, der således var indirekte aktionærer i det spørgende selskab, var fuldtidsbeskæftigede i det spørgende selskab og blev aflønnet for dette.
SKAT havde i den foreliggende afgørelse bl.a. anført følgende: ”… Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed 2] ApS, [virksomhed 3] ApS, [virksomhed 4] ApS, [virksomhed 5] ApS har aftalt fælles bestemmende indflydelse over [virksomhed 1] A/S og følgende aftaleforhold er lagt til grund:
1) at det fremgår af ejeraftalens § 1, stk. 2, at rettigheder og forpligtigelser for kapitalejerne omfatter tillige de personlige indehavere af kapitalselskaberne.
2) at det fremgår af ejeraftalens § 3, stk. 2, at de fire kapitalejere personligt sidder i bestyrelsen, og at de resterende bestyrelsesmedlemmer kan udpeges udenfor kapitalejerkredsen.
3) at det fremgår af vedtægternes § 9, stk. 1, at selskabet tegnes af en direktør og bestyrelsesformanden i forening eller af to bestyrelsesmedlemmer i forening.
4) at det fremgår af ejeraftalens § 4, stk. 3, at der er enighed om, at punkterne nævnt i § 4, stk. 3 fordrer et flertal i bestyrelsen.
Det er SKATs opfattelse, at en ændring af ejeraftalen for [virksomhed 1] A/S ikke er på armslængdevilkår, da det er SKATs opfattelse, at [virksomhed 2] ApS, [virksomhed 3] ApS, [virksomhed 4] ApS, [virksomhed 5] ApS har aftalt fælles bestemmende indflydelse over [virksomhed 1] A/S, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, 3. pkt.”
Der var ikke uenighed om, at den i ejeraftalen aftalte pris på 1 kr. for en aktiepost på 25 % ikke svarede til markedsprisen, der var betydeligt større. Uenigheden gik derimod på, om skattemyndighederne kunne kræve, at der skattemæssigt skulle anvendes en pris svarende til markedsprisen.
Landsskatteretten anførte følgende: ”Skattepligtige, der foretager handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med en nærmere angivet kreds af interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner), skal ved opgørelsen af skatte- og udlodningspligtig indkomst anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Landsskatteretten finder, at aktionærerne kan udarbejde en ejeraftale, hvoraf det fremgår, at såfremt en af de indirekte aktionærer i selskabet afgår ved døden, skal vedkommendes holdingselskab afstå sin ejerandel af aktierne i [virksomhed 1] til de øvrige aktionærer for 1 kr., uden at tilføjelsen får skattemæssige konsekvenser for køber eller sælger. Der er henset til, at de påtænkte handler ikke vil blive omfattet af ligningsloven § 2. De påtænkte handler vil ikke blive omfattet af ligningsloven § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, da ingen af de fire holdingselskaber udøver bestemmende indflydelse over de andre holdingselskaber. De påtænkte handler vil heller ikke blive omfattet af ligningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, da der hverken er samme kreds af selskabsdeltagere med bestemmende indflydelse eller fælles ledelse i de fire holdingselskaber. De fire holdingselskaber anses heller ikke i øvrigt at være interesseforbundne. Det bindende svar ændres derfor til et “Ja”.
Afgørelsen fra Landsskatteretten er én blandt flere, der viser, at skattemyndighederne ofte går for langt, i forhold til hvornår der skattemæssigt er grundlag for at tilsidesætte en aftalt pris eller andre vilkår i en aftale. Landsskatterettens afgørelse illustrerer, at skattemyndighederne ikke kan ændre en aftalt værdiansættelse blot som følge af, at denne ikke svarer til handelsværdien. Dette er desuden forudsat af skatteministeren ved ministerens svar på spørgsmål 309 af 2. april 1992, hvor det bl.a. anføres: ”Når to uafhængige parter med modsatrettede skattemæssige interesser bliver enige om en pris, må denne anses for at være markedsværdien, og den kan ikke tilsidesættes af skattemyndighederne under henvisning til, at der foreligger markante afvigelser mellem de aftalte værdier og de reelle værdier”. Spørgsmålet er udførligt behandlet af advokat Torben Bagge i Revision og Regnskabsvæsen 2013 nr. 3 og 4 samt i Revision og Regnskabsvæsen 2015 nr. 5, 6 og 7.
Har du behov for hjælp til en skattesag eller rådgivning om skat?
Såfremt du er eller måtte blive involveret i en skattesag eller ønsker rådgivning om skattemæssige forhold, er du altid meget velkommen til uforpligtende at kontakte os.
Klik her for at læse mere om fokusområdet skatte- og afgiftsproces og de muligheder du eller din virksomhed har for at videreføre skatte- eller afgiftssag eller sager afledt heraf.