Privatforbrugsberegning – skønsmæssig forhøjelse tilsidesat

Østre Landsret tilsidesætter skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse med henvisning til, at det var uberettiget, at skatteyderens privatforbrug blev anset for negativt af skattemyndighederne.

21. april 2022 | SKATTER OG AFGIFTER

Den pågældende sag fra Østre Landsret – nu offentliggjort som SKM2022.190.ØL – omhandlede prøvelsen  af en skønsmæssig forhøjelse af en given skatteyders indkomst gennemført for indkomståret 2008.

Som anført af Østre Landsret i dommen, er al indkomst ifølge statsskattelovens § 4 som udgangspunkt skattepligtig, og det påhviler efter skattekontrollovens § 1 skattepligtige til Danmark at selvangive denne indkomst.

Skattemyndighederne er omvendt efter skattekontrollovens § 74 berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis et beregnet privatforbrug på baggrund af det selvangivne er negativt eller uantageligt lavt.

I den forbindelse kan domstolene som præciseret af Østre Landsret i den pågældende dom - i overensstemmelse med almindelige principper for prøvelse af forvaltningsafgørelser - tilsidesætte værdiansættelser, hvis skatteyderen godtgør, at vurderingsmyndighederne ikke har foretaget et skøn, eller at den skønsmæssige ansættelse af skatteyderens indkomst hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og dette er egnet til at påvirke værdiansættelsen.

Dertil kommer, at værdiansættelsen som anført af Østre Landsret kan tilsidesættes, hvis den ansatte værdi ligger uden for rammerne for det skøn, som tilkommer myndighederne, dvs. hvis værdiansættelsen må anses for åbenbart urimelig.

Den konkrete sag

I den konkrete sag var det afgørende, om skatteyderen havde godtgjort, at det af skattemyndighederne foretagne skøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat på baggrund af en udarbejdet privatforbrugsberegning.

Sagens tvistepunkt var i den forbindelse begrænset til, om der ved opgørelsen af skatteyderens privatforbrug for indkomståret 2008 skulle medregnes en udgift på 883.000 kr. som led i dennes køb af en ejendom. Dette med henvisning til, at det af købsaftalen fremgik, at skatteyderen i forbindelse med ejendomshandlen skulle deponere 883.000 kr.

Herom udtalte Østre Landsret følgende:

“Efter aftalens ordlyd finder landsretten, at det må lægges til grund, at sælgeren - uanset at beløbet på 883.000 kr. indgår i opgørelsen af den angivne købesum - ikke ville kunne gøre krav på dette beløb i anledning af handlen. At dette heller ikke var hensigten, støttes af [en vidneforklaring] for landsretten. Landsretten finder på den baggrund, at det i mangel af andre holdepunkter må lægges til grund, at beløbet ikke er tilgået sælgeren.

[Skatteyder] har forklaret, at han ikke foretog den i købsaftalen anførte deponering af det omtvistede beløb til fordel for sig selv. [Et vidne] har for landsretten forklaret, at han ikke i forbindelse med skødets tinglysning påså, at der var sket deponering af beløbet på 883.000 kr., da skødet ikke indeholdt krav herom. På den baggrund og henset til det ovenfor anførte om beløbet, finder landsretten, at det er godtgjort, at den reelle købesum for lejligheden - uanset det angivne beløb i købsaftalen og i skødet - var 700.000 kr., og at beløbet på 883.000 kr. til udskydelse af hjemfaldspligten faktisk ikke blev deponeret af [skatteyder] til fordel for sig selv.

Landsretten finder på den baggrund, at det er godtgjort, at [skatteyder] ikke i indkomståret 2008 afholdt en udgift på de 883.000 kr., og at dette beløb derfor ikke kunne medtages som en udgift ved beregningen af hans privatforbrug i dette år. Det var på den baggrund uberettiget, at [skatteyders] privatforbrug blev anset for negativt. Der var herefter ikke grundlag for skønsmæssigt at foretage en forhøjelse af [skatteyders] skatteansættelse som sket.”

Afsluttende bemærkninger

Det ses ikke sjældent, at privatforbrugsopgørelser udarbejdet af Skattestyrelsen er fejlbehæftede.

Østre Landsrets dom illustrerer med tydelighed, at det er væsentligt at få kontrolleret en af Skattestyrelsen udarbejdet privatforbrugsopgørelse, såfremt en sådan er anvendt som grundlag for en skønsmæssig forhøjelse.

Er du i tvivl om, hvorvidt en privatforbrugsopgørelse er korrekt?

Er du blevet involveret i en skattesag, hvori Skattestyrelsen har anvendt en privatforbrugsopgørelse som grundlag for en gennemført forhøjelse af din indkomst, er du altid meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende og gratis vurdering af dine muligheder i en sådan situation.

Torben Bagge

Partner, Advokat (H), Leder af skatteafdelingen

D: +45 87 34 75 30

M: +45 24 82 24 84

E: tb@tvc.dk

Henrik Rahbek

Partner, Advokat (H), HD (R)

D: +45 87 34 74 32

M: +45 30 88 20 88

E: her@tvc.dk