I styresignalet beskrives SKATs ændring af praksis for at statuere bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, når en pensionist efter planloven har erhvervet ret til at anvende sommerhuset hele året.
15. juni 2017 | SKATTER OG AFGIFTER
SKAT har netop offentliggjort nyt styresignal om sommerhuse, som pensionister efter planloven kan anvende som bolig hele året.
I styresignalet beskrives SKATs ændring af praksis for at statuere bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, når en pensionist efter planloven har erhvervet ret til at anvende sommerhuset hele året. SKAT vil herefter ikke lægge vægt på den formelle ret, der følger af planlovens regler for sommerhuse, men lægge vægt på sommerhusets nuværende og tidligere benyttelse.
I styresignalet anføres bl.a. følgende:
”SKAT vil fremover lægge følgende praksis til grund:
Sommerhuse, som pensionister efter planloven kan anvende hele året
Sommerhuse som bopæl
Et sommerhus statuerer som udgangspunkt ikke bopæl for en pensionist, der efter 1 års ejertid efter planloven lovligt kan benytte sommerhuset som bolig hele året.
Pensionister, der fraflytter Danmark
Ved afgørelsen af, hvorvidt sommerhuset statuerer bopæl for en pensionist, lægges der vægt på den pågældendes tidligere og/eller nuværende anvendelse.
Hvis sommerhuset rent faktisk har tjent som bolig for en person, anses bopælen for bevaret ved fraflytningen. Se TfS 1985, 169 LSR. Det har den konsekvens, at den pågældende skal afstå sit sommerhus i forbindelse med fraflytning, for at komme ud af fuld skattepligt.
Forbliver ægtefællen i Danmark og tager bolig i et sommerhus, udgør dette som udgangspunkt fortsat en bopæl her i landet for den ægtefælle, der fraflytter til udlandet. Se SKM2009.583.BR.
Pensionister, der tilflytter Danmark
For at et sommerhus kan anses for en bopæl, lægges der i praksis vægt på sommerhusets anvendelse, ligesom det skal være egnet til helårsbeboelse. At sommerhuset efter planloven lovligt kan benyttes hele året tillægges ikke vægt.
Afgørelsen af om et sommerhus er egnet som helårsbolig træffes ud fra et konkret skøn, bl.a. under hensyn til sommerhusets opførelsesår, stand og størrelse.”
I styresignalet er det videre beskrevet, hvornår pensionister, der tidligere er blevet anset for fuldt skattepligtige udelukkende som følge af planlovens regler om helårsbenyttelse af sommerhuse efter 8 års ejertid, kan anmode SKAT om at blive fritaget for fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fra og med 15. juni 2017.
Det fremgår således af styresignalet, at dette kan ske, såfremt det kan sandsynliggøres:
Såfremt du har spørgsmål til det nye styreinitiativ, er du altid meget velkommen til at kontakte os.