Skatteministeriet har i går den 23. oktober 2024 offentliggjort den længe ventede rapport fra Skattelovrådet om finansielle kryptoaktiver.
24. oktober 2024 | SKATTER OG AFGIFTER
Skatteministeren bad i 2021 Skattelovrådet belyse og redegøre for beskatningen af finansielle kryptoaktiver, herunder udarbejde anbefalinger der kunne bidrage til at sikre en afbalanceret beskatning.
Skatteministeriet har nu den 23. oktober 2024 offentliggjort den længe ventede rapport fra Skattelovrådet om finansielle kryptoaktiver.
Af pressemeddelelsen fra Skatteministeriet fremgår, at Skatteministeren i begyndelsen af 2025 vil fremsætte et lovforslag om beskatningen af kryptoaktiver. Skattelovrådet har anbefalet, at reglerne tidligst har virkning fra den 1. januar 2026.
Hovedpointerne i Skattelovrådets rapport
Hovedpointerne fra den 93 sider lange rapport er følgende:
Andre interessante elementer i Skattelovrådets rapport
Af yderligere interessante elementer i rapporten kan blandt andet nævnes Skattelovrådets to initiativer til at imødekomme den velkendte likviditetsudfordring ved lagerbeskatning, når der opleves efterfølgende kursfald.
Initiativ 1: Særlig opgørelsesmetode ved store værdifald
For at undgå at en skattepligtig reelt ikke har mulighed for at realisere tilstrækkelig likviditet til at betale skatten med, er det overvejet at give mulighed for at vælge et andet ultimotidspunkt end den 31. december for de skattepligtige, hvis indkomstår følger kalenderåret. Det konkrete forslag er i hovedtræk at overveje at give mulighed for at vælge den 31. januar i år 2, som ultimotidspunkt under forudsætning af, at værdien af den samlede beholdning (værdien af samtlige finansielle kryptoaktiver ejet af den skattepligtige) er faldet med mere end eksempelvis 25 % i perioden fra den 31. december i år 1 til den 31. januar i år 2.
Med initiativet kan likviditetsvirkningen af lagerprincippet mindskes, når der er meget store værdifald kort efter årsskiftet.
Initiativ 2: Henstandsordning ved pludseligt værdifald
Med udgangspunkt i det beskrevne scenarie er det overvejet, hvorledes effekterne af et pludseligt værdifald efter skæringsdatoen kan afbødes ved et initiativ, som bygger på en henstandsordning. Efter initiativet vil den skat, som skatteyderen skulle have betalt som følge af den urealiserede gevinst, kunne udskydes til realisationstidspunktet. Den urealiserede gevinst, som kommer til beskatning i år 1, vil først forfalde til betaling i det indkomstår, hvor aktiverne endeligt afstås.
Klik her, hvis du vil have adgang til rapporten fra Skattelovrådet om finansielle kryptoaktiver.
Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma
TVC Advokatfirma har en af landets største afdelinger for førelse af skatte- og afgiftssager. Afdelingen består således pt. af over 20 jurister og har eksisteret siden 1988.
Skatteafdelingen hjælper såvel skatteydere som professionelle rådgivere med at føre skatte- og afgiftssager hos Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene, Landsskatteretten og domstolene.
Advokaterne i Skatteafdelingen håndterer således løbende mere end 1.500 skatte- og afgiftssager på alle niveauer, og de har derfor et indgående kendskab til praksis, herunder også den utrykte praksis, som ikke bliver offentliggjort af Skattestyrelsen eller Skatteministeriet.
Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, som sendes via e-mail, så deler vi bl.a. løbende nogle af disse afgørelser, ligesom vi gør opmærksom på aktuelle emner omhandlende skatter og afgifter med særlig betydning for skatte- og afgiftssager.
Gå ikke glip af den seneste viden. Lad os holde dig orienteret om bl.a. relevante afgørelser, regler og meget mere.
Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev.