Landsskatteretten har ændret gennemført beskatning efter kontrol af bl.a. handel med kryptovaluta

I den pågældende sag afgjort af Landsskatteretten – og nu offentliggjort som SKM2021.652.LSR – havde Skattestyrelsen ved afgørelse af den 18. juni 2020 ændret skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 efter statsskattelovens § 4, da der var konstateret betydelige kontantindsætninger på skatteyderens bankkonto.

Selve sagen blev rejst, da Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger om handel med kryptovalutaer og i den forbindelse indhentede skatteyderens bankkontoudtog.

Skattestyrelsens manglende overholdelse af fristregler

Klagesagen omhandlede herefter flere spørgsmål, herunder for det første spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen i henhold til gældende fristregler havde mulighed for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2017.

Det var Skattestyrelsens synspunkt, at indsætningerne på skatteyderens bankkonto var fritaget for indeholdelse af dansk skat efter § 1, stk. 2, nr. 4 i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, hvorfor skatteyderen – ifølge Skattestyrelsen – ikke kunne anses for at have enkle økonomiske forhold. Dette med den konsekvens, at Skattestyrelsen således havde en udvidet adgang til at varsle en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2017.

Landsskatteretten var imidlertid ikke enig i dette og anførte som begrundelse følgende:

”Som det fremgår af sagens oplysninger, har klageren erhvervet bitcoins i indkomståret 2017, men har endnu ikke opnået en gevinst heraf. Klageren har således ikke, som anført af Skattestyrelsen, haft indsætninger på sin konto, der er fritaget for indeholdelse af dansk skat. Landsskatteretten finder ud fra en ordlydsfortolkning af § 1, stk. 2, nr. 4, at en forudsætning for at være omfattet af bestemmelsen er, at klageren har haft en indkomst. Eftersom klageren ikke har haft en indkomst som følge af salg af bitcoins i indkomståret 2017, finder Landsskatteretten ikke, at klageren skal have en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse i medfør af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 4. Klageren anses således for at have enkle økonomiske forhold. Skattestyrelsen har heller ikke godtgjort, at betingelsen for fristgennembruddet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, samt at den lille fristregel i stk. 2 er iagttaget.”

Skattestyrelsens synspunkt blev således tilbagevist af Landsskatteretten, der samtidig fandt, at Skattestyrelsen i øvrigt ikke havde godtgjort, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ligesom Skattestyrelsen ikke havde godtgjort, at reaktionsfristen var overholdt.

Den gennemførte beskatning på i alt ca. kr. 980.000 for indkomståret 2017 blev derfor tilsidesat.

Landsskatteretten lagde til grund, at flere overførsler var reelle lån med tilbagebetalingsforpligtigelse

Derudover omhandlede sagen for det andet spørgsmålet om, hvorvidt overførsler til skatteyderens bankkonto i 2018 var lån med en tilbagebetalingsforpligtigelse og således den skattepligtiges indkomst uvedkommende i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c.

I relation til dette spørgsmål udtalte Landsskatteretten bl.a. følgende:

”Landsskatteretten finder, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der er tale om reelle lån, som er klagerens indkomstopgørelse uvedkommende. Landsskatteretten har henset til, at klageren har fremlagt dokumentation for, at lånene reelt er udbetalt, ligesom gældsbrevene er underskrevet af alle parter. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at der foreligger et reelt gældsforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse.”

Den gennemførte beskatning i indkomståret 2018 blev således nedsat med ca. kr. 75.000.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er et illustrativt eksempel på, at det er vigtigt at få en beskatning gennemgået af en rådgiver med henblik på at få vurderet, om Skattestyrelsen har iagttaget de for myndigheden gældende frister eller i øvrigt er for restriktiv i sin bevisvurdering, f.eks. i relation til spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et reelt låneforhold med tilbagebetalingsforpligtigelse.

At Skattestyrelsen ofte er for restriktiv, når der rejses spørgsmål om, hvorvidt der foreligger skattefrie lån, er også tidligere behandlet af skatteadvokat Henrik Rahbek i en artikel i Respons udgivet af Foreningen Danske Revisorer, hvor de satte fokus på netop dette emne.

Endelig er sagen et godt eksempel på, at en sag kan rejses på mange forskellige grundlag, da denne sag oprindeligt omhandlede en kontrol af handel med kryptovaluta, men resulterede i en skattesag om lånte beløb.

Er du blevet kontaktet af Skattestyrelsen?

Såfremt du måtte blive involveret i en skattesag og ønsker en uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os