Konkursloven kan være en positiv bidragsyder til virksomhedernes likviditetsudfordringer

I en række artikler inden for de seneste dage har TVC Advokatfirma blandt andet beskæftiget sig med den likviditetsudfordring, som mange virksomheder bliver udsat for i disse dage.

Vi har derudover også beskrevet de tiltag, som Folketinget har iværksat med henblik på at bistå virksomhederne med at løfte denne likviditetsudfordring.

De tiltag, som Folketinget generelt stiller til rådighed, vedrører i overordnet form en udskydelse af fristerne for betaling af A-skat, AM-bidrag, moms og B-skatter. De medfører således en udskydelse af pligten til at betale. Med andre ord skal virksomhederne stadig sikre sig den nødvendige likviditet til at betale kravene på de nye forfaldstidspunkter.

I den kommende tid vil det ikke være alle virksomheder, som vil være i stand til at generere tilstrækkelig omsætning til at kunne betale til tiden selv efter de udskudte betalingsfrister. Det kan derfor frygtes, at man blot skubber problemet, da regningerne skal betales på et tidspunkt.

Konsekvensen heraf kan i værste tilfælde være, at en kreditor, eventuelt skattemyndighederne, indgiver konkursbegæring mod virksomheden.

TVC Advokatfirma har i en tidligere artikel berørt mulighederne for at indgå frivillige aftaler med sine kreditorer om betalingsudsættelse af udestående beløb. Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke lykkes at få alle kreditorerne med på en aftale, og konsekvensen kan så være indgivelse af konkursbegæring. Konkursloven indeholder dog et regelsæt, som kan sætte virksomhederne i stand til at gennemtrumfe en ordning om blandt andet betalingsudsættelse også over for kreditorer, som ikke måtte være indstillet her på. 

Indleder en virksomhed rekonstruktionsbehandling, er udgangspunktet, at driften i virksomheden ikke ophører. Formålet med en rekonstruktionsbehandling er at afdække, om der er mulighed for at indgå en aftale med kreditorerne om den gæld, der er i virksomheden. En sådan aftale kan gå ud på, at kreditorerne accepterer en udsættelse af betalingen i en given periode, og den kan eventuelt kombineres med en aftale om nedbringelse af den samlede gæld.

Det er vigtigt at understrege, at det er virksomhedens kreditorer, som i udgangspunktet bestemmer efter nogle nærmere angivne afstemningsregler. Et rekonstruktionsforslag er vedtaget, medmindre et flertal af de fremmødte kreditorer stemmer imod. Hermed forstås, at hvis man kan få mere end 50% af den samlede kreditormasse i beløb til at stemme for, kan man altså tvinge de andre kreditorer med i en ordning.

Både en kreditor og virksomheden selv kan indgive en begæring om rekonstruktionsbehandling.

Vælger en kreditor i stedet at indgive konkursbegæring, vil virksomheden helt frem til tidspunktet for behandlingen af konkursbegæringen, kunne indgive en begæring om rekonstruktionsbehandling. Indgives en begæring om rekonstruktionsbehandling under disse forhold, er skifteretten forpligtet til at behandle begæringen om rekonstruktion først. I det tilfælde at skifteretten beslutter rekonstruktionsbehandling, vil behandlingen af konkursbegæringen blive udsat og bortfalde, hvis det måtte lykkes at få en ordning med kreditorerne. Får virksomheden ikke en aftale med sine kreditorer, udløser det dog automatisk en konkurs over virksomheden.

Reglerne om rekonstruktionsbehandling kan altså være en mulighed for likviditetsudfordrede virksomheder til at få en ordning med kreditorerne – også i situationer, hvor det ikke er lykkes at få en aftale i stand uden rettens mellemkomst.

I TVC Advokatfirma har vi erfaring med reglerne om rekonstruktionsbehandling, og vi står til rådighed for en snak om mulighederne og anvendelsen af regelsættet generelt.

Vores erfaring viser os, at det ofte kan betale sig, at indlede dialogen med sine kreditorer, inden man beslutter sig for at gå i rekonstruktionsbehandling. På denne måde skabes et bedre grundlag for at beslutte, om rekonstruktionsbehandlingen er en farbar vej.