For mange tidsbegrænsede ansættelser udløste godtgørelse

Medarbejdere, der er ansat på deltid eller i en tidsbegrænset stilling, har som udgangspunkt ret til samme ansættelsesvilkår som sammenlignelige, fastansatte kolleger, der udfører tilsvarende arbejde.

Dette indebærer, at medarbejdere, der er ansat i en deltidsstilling eller i en tidsbegrænset stilling, har ret til at få den samme løn, herunder pension, som deres fastansatte kolleger. For så vidt angår deltidsansatte medarbejdere gælder der naturligvis et princip om, at lønnen beregnes forholdsmæssigt.

For at beskytte lønmodtagere mod gentagende ansættelser i tidsbegrænsede stillinger, er det bestemt, at fornyelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelser kun kan ske, hvis fornyelserne er begrundet i objektive forhold. På universitetsområdet er kravet om objektive forhold erstattet af en betingelse om, at fornyelse højst kan ske to gange. 

Hvis en arbejdsgiver krænker en medarbejders rettigheder efter lov om tidsbegrænset ansættelse eller deltidsloven, har medarbejderen ret til en godtgørelse, hvis størrelse afhænger af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag.

Hvis krænkelsen indebærer, at medarbejderens løn er lavere end en sammenlignelig fastansat eller fuldtidsansat medarbejders løn, har den krænkede medarbejder krav på efterbetaling af forskellen.

Sagens omstændigheder: Tidsbegrænsede undervisere på universitet

I 2014 fik fire medarbejdere på et universitet besked om, at deres tidsbegrænsede ansættelser ikke ville blive fornyet efter den 31. august 2014, fordi det ville være i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse at forlænge dem mere end to gange, og at universitetet derfor generelt havde ændret sin praksis vedrørende fornyelse af tidsbegrænsede ansættelser.

De fire medarbejdere havde i langt størstedelen af deres arbejdsliv været ansat i tidsbegrænsede stillinger med henblik på at varetage undervisningsopgaver, senest på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse. Medarbejdernes stillinger havde haft skiftende betegnelser, men havde kontinuerligt omfattet ca. 400 undervisningstimer pr. semester.

De fire medarbejderes fastansatte kolleger varetog i det væsentligste de samme typer af undervisningsopgaver, men havde derudover en forpligtelse til at forske og publicere videnskabeligt materiale.

De fire medarbejder, der siden 2003, hvor lov om tidsbegrænset ansættelse trådte i kraft, havde fået deres ansættelser forlænget mange gange, følte sig forskelsbehandlet, da de efter opsigelserne så tilbage på forløbet. Derfor lagde de sag an mod universitetet.

Højesterets dom

Under sagen gjorde de fire medarbejdere gældende, at universitetet skulle efterbetale pensionsbidrag, der forholdsmæssigt svarede til det, deres fastansatte kolleger fik.

Derudover gjorde de fire medarbejdere gældende, at universitetet skulle betale dem hver to godtgørelser à 100.000 DKK. Den ene godtgørelse fordi de allerede havde fået forlænget deres kontrakter mere end to gange, og den anden godtgørelse fordi opsigelsen – efter de fire medarbejderes opfattelse – var begrundet i det forhold, at de tidligere havde gjort opmærksom på, at de ville have pension ligesom deres fastansatte kolleger.

Højesteret nåede frem til, at de fire medarbejderes deltidsstillinger ikke var sammenlignelige med de stillinger, det fuldtidsansatte, videnskabelige personale varetog, og de fire medarbejdere fik derfor ikke medhold i deres krav på efterbetaling af pension. Højesteret fandt det heller ikke godtgjort, at undladelsen af at genansætte medarbejderne efter august 2014 var et udslag af, at de havde fremsat krav om efterbetaling af pension, da der var tale om en generel praksisændring på universitetet.  

Højesteret fandt derimod, at de fire medarbejdere under hele deres ansættelse på universitetet i al væsentlighed havde varetaget de samme undervisningsopgaver, og at de derfor – uanset skiftende stillingsbetegnelser – i realiteten kontinuerligt havde været ansat i samme stilling, som var blevet forlænget gentagne gange siden 2003, hvor lov om tidsbegrænset ansættelse trådte i kraft, og at universitetet derfor havde overtrådt denne lov.  

Ved vurderingen af godtgørelsens størrelse lagde Højesteret vægt på:

1. at der var tale om en række brud på loven,
2. at overtrædelsen også var et brud på Finansministeriets cirkulære om stillingsstrukturen på universitetet, og
3. at universitetet havde fået dækket det løbende behov for undervisere uden at fastansætte de fire medarbejdere, der havde haft størstedelen af deres arbejdsliv på universitetet.

Henset til at der var tale om en forholdsvis alvorlig overtrædelse, og at EU-Domstolen tilbage i december 2016 havde udtalt (i de forenede sager C-184/15 og C197/15), at det påhviler medlemsstaterne at fastsætte et godtgørelsesniveau, der er effektivt og afskrækkende, blev universitetet dømt til at betale en godtgørelse på 75.000 DKK til hver af de fire medarbejdere.  

Dette er en skærpelse af det godtgørelsesniveau på 25.000 DKK, som Østre Landsret tidligere var nået frem til i samme sag.

TVC Advokatfirma bemærker

Dommen er et eksempel på, at de almindelige saglighedsregler, som vi kender fra funktionærloven og en række overenskomster, i løbet af de seneste år er blevet suppleret af en række særlige beskyttelsesregler, der udspringer af EU-retten og giver bestemte kategorier af medarbejdere mulighed for at opnå godtgørelse på nye grundlag.  

Som arbejdsgiver skal du derfor være opmærksom på, at du får foretaget en helhedsvurdering af de risici, der er forbundet med påtænkte opsigelser, omstruktureringer eller lignende dispositioner, så du undgår efterfølgende at blive mødt med krav om godtgørelse fra medarbejderne, der er omfattet af særlige beskyttelsesregler.  

Vi har specialister med betydelig erfaring i at rådgive om de ansættelsesretlige faldgruber og problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med de særlige ansættelsesforhold, der vedrører tidsbestemte ansættelser. Vi har endvidere stor erfaring med at håndtere sager vedrørende afskedigelse af medarbejdere. Kontakt en af vores specialister nedenfor for en uforpligtende drøftelse vedrørende din konkrete sag.