Færdselslovens regler om objektivt ansvar

Færdselslovens § 101 fastslår, at der er objektivt ansvar for skader, som forvoldes af motordrevet køretøj. Imidlertid er der en grænse for, hvornår en skadelidt kan rette krav mod køretøjets lovpligtige ansvarsforsikring på objektivt grundlag.

Hvis et motordrevet køretøj på anden måde forvolder skade, skal et muligt ansvar vurderes efter lovgivningens almindelige regler, jf. Færdselslovens § 102.

Grænsen for, hvornår der gælder et objektivt ansvar, er alene overordnet anført i Færdselslovens § 101, stk. 1, hvorefter det objektive ansvar gælder for ”skader, som køretøjet volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet”.

Retspraksis har udfyldt reglen om, hvornår et køretøj er omfattet af det objektive erstatningsansvar. Helt overordnet er gældende ret således, at skaden skal ske i forbindelse med eller som følge af, at ”køretøjet er i brug som køretøj”, og at skaden skal være forårsaget af et ”kørselsmæssigt usædvanligt forhold”.

Typeeksemplet på det objektive ansvar, hvor begge de anførte betingelser om ”i brug” og ”usædvanligt forhold” er færdselsuheld, hvor et køretøj støder sammen med et andet køretøj - eller påkører en person eller et hus. I disse tilfælde vil køretøjet være i brug som køretøj, og sammenstødet eller påkørslen er udover det sædvanlige. Derfor vil køretøjets ansvar altid være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring, som hæfter umiddelbart overfor skadelidte, jf. Færdselslovens § 108. Denne mulighed for at rette krav direkte mod køretøjets ansvarsforsikring er en undtagelse fra hovedreglen i Forsikringsaftalelovens § 95, hvor udgangspunktet er, at der skal være fastslået et ansvar for skadevolder (forsikringstager), før skadelidte kan rette sit krav mod ansvarsforsikringen.

Objektivt ansvar efter Færdselslovens § 101 gælder endvidere, hvis en bil går i stykker eller løber tør for brændstof og fx holder i nødsporet på en motorvej. Hvis den havarerede bil i denne situation bliver påkørt af en anden bil, vil den påkørende være dækket af den havarerede bils objektive ansvar, fordi den havarerede bil holder, hvor den gør, som følge af at den har været i brug som køretøj, og der endvidere er sket noget usædvanligt. 

Udover de anførte eksempler har der i en række tilfælde været usikkerhed med hensyn til vurdering af, hvornår skaden er sket, fordi en bil har været i brug som køretøj.

Dette spørgsmål må imidlertid nu anses for afklaret for de fleste tænkelige tilfælde.

Vestre Landsret har i dom af 14. januar 2022 (U 2022.1097 V) fastslået, at det objektive ansvar ikke gælder, hvor en bil er standset, og en passager kom til skade, da vedkommende rammes af en bildør, som en anden passager lukker i det samme. I den pågældende sag når Landsretten frem til, at der ikke er objektivt ansvar, fordi skaden ikke sker i forbindelse med noget ”kørselsmæssigt usædvanligt”, jf. ligeledes U 2011.760 H.

En anden begrundelse anvendte Højesteret i dom af 1. april 2016 (U 2016.2345 H), hvor en bil påkørte et køretøj, som var parkeret i rabatten på en landevej. Den parkerede bil var ikke gået i stykker eller standset på grund af et forudgående færdselsuheld, men føreren af den parkerede bil var holdt ind til siden for at hjælpe til ved et andet færdselsuheld. Her statuerer Højesteret, at den parkerede bil ”ikke var i brug som trafikmiddel, da påkørslen skete”, og allerede af den grund, var skaderne på den påkørende bil og dennes fører ikke dækket af det objektive ansvar. Selvom Højesteret ikke anfører det ordret, læner præmissen sig op ad argument under proceduren om, at det objektive ansvar ikke gælder, ”når en bil er parkeret for at være parkeret” – modsat havareret. For fuldstændighedens skyld kan det tilføjes, at der i dommen fra 2016 heller ikke var ansvar for den parkerede bil efter de almindelige regler.

Har du behov for hjælp?

Såfremt du bliver involveret i en sag om forsikring og erstatning, er du altid meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af din sag.