Et skridt nærmere ePrivacy forordningen

Alt imens de fleste danske virksomheder har travlt med at blive klar til den nye persondatalovgivning, er der fra EU’s side en ny ”privacy” lovgivning på vej. Denne gang med fokus på kommunikation via internettet. ePrivacy forordningen erstatter tidligere direktiver på området.

09. maj 2018 | IMMATERIALRET

Forordningen har fokus på respekt for privatlivet og beskyttelse af persondata i al elektronisk kommunikation, og den bygger videre på EU direktiv 2002/58/EF med senere ændringer. Med forordningen får reglerne direkte virkning i de enkelte medlemsstater.

ePrivacy forordningen vil blandt andet regulere brugen af ”cookies” og direct marketing kommunikation. Forordningen kommer i forlængelse af den meget omtale persondataforordning (GDPR), som træder i kraft den 25. maj. Det er vores forventning, at virksomheder kan se frem til samme høje bødeniveau og ikke mindst opmærksomhed, som vi ser med persondataforordningen på nuværende tidspunkt.

Forordningen foreligger nu i et revideret forslag, der skal behandles på EU-plan henholdsvis den 16. og 17. maj 2018. Når forordningen er vedtaget, træder EU’s  implementeringsproces i kraft.

I TVC Advokatfirma følger naturligvis løbende udviklingen og orienterer på vores hjemmeside, når der foreligger et endeligt udkast.

Læs det revideret forslag her

Nyheder