Folketingets partier afsætter 200 mio. kr. som følge af Retssikkerhedspakke IV. De ekstra ressourcer skal nedbringe urimeligt lange sagsbehandlingstider, når man klager over skatten. Med aftalen følger også en ny struktur for skatteankenævnene.
21. december 2018 | SKATTER OG AFGIFTER
Klageområdet for skatte- og afgiftssager er udfordret af store sagspukler og lange sagsbehandlingstider. Således har advokat Torben Bagge i dag til Børsen udtalt følgende:
”Det er ikke rimeligt, at folk skal vente år ud og år ind på at få afgjort en tvist. Nogle sager kan vedrøre så store beløb, at du ikke ved, om du økonomisk er købt eller solgt, så du ikke rigtig kan disponere, før de er afgjort. Og nogle mennesker lader sig påvirke meget psykisk af at have en sag kørende i systemet.”
Regeringen er nu sammen med Folketingets øvrige partier enige om at gennemføre en række initiativer, der skal nedbringe sagsbehandlingstiden for sådanne sager. Hermed udtaler skatteminister Karsten Lauritzen i dag i en pressemeddelelse følgende:
”Retssikkerheden er en af de helt store udfordringer på klageområdet, hvor det tager alt for lang tid at behandle klager. For den enkelte borger og virksomhed er det en urimelig situation at stå i. Jeg er glad for, at partierne bakker op om at tilføre flere ressource til skatteklageområdet, så de helt almindelige klager kan blive afgjort væsentligt hurtigere, end tilfældet er i dag”.
TVC Advokatfirma imødeser de positive tiltag i forhold til at nedbringe sagsbehandlingstiderne og følger med i udviklingen i forhold til den nye struktur for skatteankenævnene.
Har du behov for hjælp til en skattesag?
Såfremt du måtte blive involveret i en skattesag og ønsker en nærmere, uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Klik her for at læse mere om fokusområdet skatteproces og de muligheder, du eller din virksomhed har for at videreføre en skatte- eller afgiftssag.