Dette efterår sættes Domstolsstyrelsens nye skifteportal i drift i samtlige retskredse. Dødsboer skal herefter anmeldes via skifteportalen.
29. september 2022 | FAMILIE- OG ARVERET
Den 4. oktober 2022 bliver Domstolsstyrelsens nye Skifteportal sat i drift i fem retskredse, nemlig Roskilde, Hjørring, Holstebro, Odense og Bornholm. For øvrige retskredse er datoen den 15. november 2022.
Det betyder blandt andet, at alle krav i dødsboer fremover skal anmeldes via Skifteportalen – og ikke længere via skifteretten eller boets kontaktperson, f.eks. bobestyrer.
Via Skifteportalen er der 4 muligheder:
Skifteportalen skal anvendes i dødsboer, hvor afdøde afgik ved døden henholdsvis den 4. oktober eller den 15. november 2022 og senere.
Fristen på 8 uger fra indrykning af proklama i Statstidende for anmeldelse af krav er ikke ændret.
Har du brug for hjælp?
TVC Advokatfirma er gerne behjælpelig med anmeldelse af krav og øvrige opgaver i forbindelse med dødsboer.