Afgørelse om overskud af virksomhed ændret

En ofte set problemstilling er spørgsmålet om, hvem der er rette indkomstmodtager af en given indkomst. I en nyere afgørelse, tilsidesatte Landsskatteretten en af skattemyndighederne foretaget vurdering.

24. oktober 2021 | SKATTER OG AFGIFTER

Indkomst skal i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er henholdsvis rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer.

Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i statsskattelovens § 4 til § 6. Indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.

Der tages udgangspunkt i aftaler indgået imellem interesseforbundne parter, men der må foretages en konkret vurdering af hvem, der har erhvervet retten til indkomsten, og som dermed er forpligtet til at afholde omkostningen. Fordelingen af indkomsten/omkostningen sker ved en bevisvurdering med udgangspunkt i faktiske oplysninger, herunder eksempelvis indgåede aftaler mv.

Nyere afgørelse, hvor SKATs vurdering blev tilsidesat

I en nyere afgørelse (sagsnr. 18-0004880) skulle Landsskatteretten tage stilling til, om indkomsten hidrørende kørsel foretaget af en skatteyder, som var chauffør, skulle beskattes som overskud af virksomhed hos chaufføren selv eller i dennes anpartsselskab.

Den pågældende skatteyder havde i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 kørt som chaufføren i en Dacia Logan MCV, og herfor var modtaget kr. 516.887 efter modregning af provision på 20 %.

SKAT (i dag Skattestyrelsen) havde som følge heraf forhøjet skatteyderens indkomst for indkomståret 2016 med i alt kr. 464.619. SKATs beskatning var opgjort på følgende vis:


Beregnet bruttoindtægt inkl. provision (kr. 616.888/80 x 100)

 

    kr. 646.110

- provision på 20 %

    kr. 129.222

Nettoindtægt fra kørsel

    kr. 516.888

- moms af provision (25 % af kr. 129.222)

   
    kr. 32.305

Skattemæssigt resultat før lønsumsafgift

   
    kr. 484.583

Lønsumsafgift (kr. 484.583 x 4,12 %)

    kr. 19.964

I alt til beskatning

    kr. 464.619

Som begrundelse havde SKAT i øvrigt anført, at den indtægt, der var ved kørslen på kr. 646.110 og den løn, som skatteyderen havde modtaget fra sit anpartsselskab på kr. 156.680, ikke umiddelbart stod i forhold til hinanden.

SKAT konkluderede derfor, at indkomsten fra den i sagen omhandlende kørsel skulle beskattes direkte hos skatteyderen og ikke i dennes anpartsselskab, da skatteyderen skulle anses for at være den rette indkomstmodtager.

Landsskatterettens afgørelse – tilsidesættelsen

Afgørelsen af, hvem der er rette indkomstmodtager/omkostningsbærer er i høj grad fastlagt af konkrete afgørelser. Om vurderingen i den her omtalte sag udtalte Landsskatteretten følgende:

”Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, medmindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at man må anse indkomsten for erhvervet af personen og ikke af selskabet.

Landsskatteretten lægger til grund, at

  • der er indgået en aftale mellem [virksomheden for hvem kørslen var foretaget] og [anpartsselskabet]
  • den samlede indtjening er indtægtsført i [anpartsselskabet]
  • klageren har modtaget løn fra [anpartsselskabet]

Ud fra en samlet vurdering finder Landsskatteretten herefter, at det er [anpartsselskabet], der er rette indkomstmodtager af indtægten fra [virksomheden for hvem kørslen var foretaget] for hele indkomståret 2016. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.”

Det vil ofte bero på en konkret vurdering, hvem der er rette indkomstmodtager, og det vil derfor også være relevant at påklage en afgørelse, såfremt SKAT tilsidesætter en sådan vurdering.

Opmærksomheden kan i den forbindelse også henledes på vores omtale af en Landsskatteretssag (sagsnr. 18-0025204), hvor en buddhistisk munk, skulle redegøre for indsætninger på i alt ca. kr. 8,6 mio. på dennes private bankkonto. I den pågældende sag havde SKAT fundet, at munken og ikke templet, som munken i øvrigt var leder af, var rette indkomstmodtager.

Landsskatteretten var heller ikke enig i denne vurdering og ændrede afgørelsen, således at munken ikke blev anset som rette indkomstmodtager.

Er du i tvivl om, hvorvidt Skattestyrelsens vurdering af spørgsmålet om rette indkomstmodtager er korrekt?

Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma håndterer løbende mere end 1.500 skatte- og afgiftssager, og har du behov for en vurdering af en sag, herunder en sag omhandlende spørgsmålet om rette indkomstmodtager, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse.