Afgørelse om beskatning af jagtudbytte ved slyngeljagter

Den nu afgjorte klagesag (sagsnr. 19-0059325) var helt overordnet begrundet i det forhold, at Skattestyrelsen ved en afgørelse havde fundet, at klager, som var et selskab, havde opgjort sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt kr. 658.365 i indkomstårene 2015 til 2017. Dette med henvisning til, at selskabet ikke havde faktureret – og således indtægtsført – alt nedlagt jagtudbytte, dvs. det nedlagte vildt.

Selskabet, der havde som aktivitet at drifte jagt, lejede alene jagter ud til selskabets ejerkreds, hvor der – udover ejerkredsen – deltog gæster, som var inviteret.

Til brug for den praktiske afvikling af jagterne blev benyttet klappere og hundeførere mv., der således ydede hjælp i forbindelse med selskabets udlejning af jagter. For denne hjælp modtog de ikke kontant løn, men opnåede – udover forplejning under jagterne – adgang til at deltage i tre årlige slyngeljagter, i hvilken forbindelse disse klappere og hundeførere mv. modtog det nedlagte fuglevildt uden betaling.

Skattestyrelsens begrundelse for den gennemførte beskatning

Skattestyrelsens forhøjelse var baseret på en opfattelse af, at selskabet var berettiget til betaling for det nedlagte fuglevildt på slyngeljagterne, idet Skattestyrelsen som begrundelse anførte, at ”det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet, ved ikke at udfakturere alt det jagtudbytte, som iflg. jagtjournalerne er nedlagt, og som det har krav på og ret til betaling for, har opgjort sin indkomst for lavt i indkomstårene 2015-2017.”

Denne begrundelse førte således til en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst med i alt kr. 658.365 i indkomstårene 2015 til 2017.

Landsskatterettens tilsidesættelse

Landsskatteretten skulle således tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen med henvisning til statsskattelovens § 4 havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med de førnævnte i alt kr. 658.365 i indkomstårene 2015-17 som følge af, at selskabet ikke havde faktureret alt nedlagt jagtudbytte, dvs. en fikseret indkomst.

Ved sagens behandling i Landsskatteretten og efter afvikling af retsmøde blev den af Skattestyrelsen gennemførte beskatning tilsidesat med følgende begrundelse:

”Landsskatteretten lægger som ubestridt til grund - hvilket ud fra Miljøstyrelsens hjemmeside må anses som sædvanligt - at hjælperne ikke modtog kontant løn fra selskabet, men at hjælperne som vederlag for det udførte arbejde fik adgang til at deltage i “slyngeljagter”, ligesom hjælperne modtog størstedelen af det på slyngeljagterne nedlagte fuglevildt.

Landsskatteretten finder, at der ikke i statsskattelovens § 4 er hjemmel til i den konkrete situation at beskatte selskabet af værdien af det på slyngeljagterne nedlagte fuglevildt. Der er herved lagt vægt på, at det nedlagte fuglevildt ikke afstedkom indtægter, men derimod blev modtaget af hjælperne som vederlag for det udførte arbejde. Det forhold, at selskabet eventuelt kunne have solgt det pågældende vildt til anden side, ændrer ikke herved.

Skattestyrelsens afgørelse ændres derfor, således at den foretagne forhøjelse bortfalder.”

Beskatning af jagt

Skattestyrelsen rejser løbende sager indenfor forskellige grene af skatte- og afgiftsretten, herunder også sager omhandlende beskatning af jagt.

I den konkrete sag udfordrede Skattestyrelsen spørgsmålet om, hvorvidt et jagtudbytte tildelt klappere og hundeførere mv. er skattepligtigt, og det ses også løbende, at Skattestyrelsen varsler eller gennemfører en beskatning af en hovedaktionær som følge af, at et selskab har afholdt udgifter til jagt.

Måtte du eller dit selskab blive pålagt en sådan beskatning, er det ofte relevant at få gennemgået de relevante dele af afgørelsen af en rådgiver med henblik på at vurdere rigtigheden af den påtænkte eller gennemførte beskatning i dennes personlige interesse.

Har du brug for en sådan vurdering, er du altid velkommen til at kontakte os helt uforpligtende.