Principiel kendelse fra Vestre Landsret om afbrydelse af forældelse ved indlevering af udlægsbegæring til fogedretten

Den 5. juli 2019 afsagde Vestre Landsret en principiel kendelse om, hvorvidt indlevering af en udlægsbegæring til fogedretten i november 2008 havde afbrudt forældelsen af hele kreditors tilgodehavende hos to debitorer - dette selvom kreditor i udlægsbegæringen alene havde begæret fogedsagen fremmet for en mindre del af sit tilgodehavende.

10. juli 2019 | INSOLVENS OG REKONSTRUKTION

Fundamentet i sagen var et frivilligt forlig på kr. 216.207 underskrevet af debitorerne i 1997.

Ved udlægsbegæring af den 17. november 2008 begærede den daværende kreditor debitorerne tilsagt at møde i fogedretten. Kreditor havde i udlægsbegæringen opgjort sit fulde tilgodehavende hos debitorerne på kr. 216.207, men alene begæret fogedsagen foretaget for kr. 43.000. Fogedforretningen blev afholdt den 13. januar 2009 og foretaget for kr. 43.000, hvor debitorerne erklærede sig ude at stand til at betale kreditors tilgodehavende.

Fordringen blev efterfølgende overdraget til en bank, der indleverede en ny udlægsbegæring til fogedretten den 8. oktober 2018. Debitorerne gjorde under fogedsagen indsigelse mod bankens tilgodehavende. Debitorerne anførte, at bankens tilgodehavende var delvist forældet og henviste til, at forældelsen alene var blevet afbrudt for kr. 43.000, som den daværende kreditor havde begrænset udlægssagen til i januar 2009.

Som en konsekvens af forældelseslovens ikrafttræden den 1. januar 2008 ville forældelse af bankens tilgodehavende være indtrådt den 1. januar 2011, medmindre banken forinden havde foretaget forældelsesafbrydende skridt.

Sagen angik derfor, hvorvidt der var sket afbrydelse af forældelsen af hele tilgodehavendet på kr. 216.207 ved indlevering af udlægsbegæringen den 17. november 2008, selvom den daværende kreditor under fogedsagen havde begrænset sit tilgodehavende til kr. 43.000.

Det fremgår hverken af forældelsesloven eller lovbemærkningerne til forældelsesloven, hvordan retsstillingen skal behandles. Der foreligger derudover intet trykt praksis, der konkret behandler problemstillingen, og der er uenighed om retsstillingen i den juridiske litteratur.  

Vestre Landsret gav banken medhold i, at der var sket afbrydelse af hele tilgodehavendet på kr. 216.207 ved indlevering af udlægsbegæringen den 17. november 2008, hvor den daværende kreditor havde opgjort sit fulde tilgodehavende hos debitorerne, selvom kreditoren havde begæret fogedsagen foretaget for et mindre beløb.

Det må derfor nu anses for afklaret i retspraksis, at kreditorer – særligt af omkostningsmæssige hensyn – kan begære fogedsager fremmet for et mindre beløb end kreditorernes fulde tilgodehavende og samtidig afbryde forældelsen af det fulde tilgodehavende, når blot det fulde tilgodehavende opgøres i udlægsbegæringen.

Vestre Landsrets kendelse har derfor stor betydning for fremtidige fogedsager samt et betydeligt antal fogedsager, der har været afholdt, og hvor kreditorerne har begrænset sine tilgodehavender hos debitorerne under fogedsagerne.

Spørgsmål eller kommentarer til kendelsen kan rettes til advokat Kristian Haagen Larsen, der repræsenterede banken under sagen.