Forhåndsaftale om skilsmisse

Pr. 1. januar 2018 træder den nye ægtefællelov i kraft. Loven åbner mulighed for at indgå flere forskellige aftaler om særeje, end der er efter den nugældende lov. Ændringerne udvider aftalefriheden mellem ægtefæller om deres formueforhold og åbner dermed for skræddersyede formuedelingsaftaler.

08-12-2017 | Familie- og arveret

Som familieretsadvokat sker det, at en klient – typisk den velstående mand, der ønsker at gifte sig med en mindre velstående kvinde – i forbindelse med ønsket om at indgå ægteskab efterspørger en såkaldt forhåndsaftale om bodeling, hvis nu det skulle vise sig, at det alligevel ikke er så yndigt at følges ad.

Eksempel:

Mandens formue udgør DKK 15.000.000 – kvindens formue DKK 0. Manden ønsker at være sikker på, at han i forbindelse med en skilsmisse ikke skal dele sin formue med kvinden, men han ønsker nu alligevel heller ikke, at hun skal være helt uden formue efter skilsmissen, og derfor vil han f.eks. gerne indgå en aftale om, at han forpligter sig til at betale et såkaldt boslodskrav på f.eks. maksimalt DKK 1.000.000.

Et sådant ønske har hidtil ikke kunne efterkommes. Der kan nemlig ikke gyldigt på forhånd indgås en aftale om bodelingen. En bodelingsaftale kan kun gyldigt indgås i forbindelse med en foranstående skilsmisse og dermed bodeling. Og det er der ikke ændret på. 

Ny ægtefællelov giver nye muligheder for særeje og sumdeling

Pr. 1. januar 2018 træder den nye ægtefællelov i kraft. Loven åbner mulighed for at indgå flere forskellige aftaler om særeje end den nugældende lov. Og med loven kan ovennævnte mands ønske imødekommes.

Ved indgåelse af ægteskab i dag uden oprettelse af nogen form for aftale om særeje får ægtefællerne automatisk fælleseje. Begrebet fælleseje ophører, og fremover får ægtefællerne delingsformue. Delingsformue er udtryk for den formue, som ægtefællerne skal dele i tilfælde af en skilsmisse.

Med virkning fra 1. januar 2018 kan der nu indgås aftale om, at et bestemt beløb af delingsformuen skal deles i tilfælde af skilsmisse – dette kaldes sumdeling.

Mandens ønske fra ovennævnte eksempel kan således imødekommes ved oprettelse af aftale om, at DKK 2.000.000 er sumdeling, og resten af mandens formue er fuldstændigt særeje. Herved opnås, at manden skal betale halvdelen af DKK 2.000.000 eller DKK 1.000.000 til hustruen i forbindelse med en skilsmisse.

Aftalen om sumdeling kan suppleres med en aftale om en årlig forhøjelse med et bestemt beløb eller bestemt procentsats – med andre ord en belønning for at holde ud! 

Manden skal dog – som ved de nugældende regler – være opmærksom på, at han kan blive pålagt at betale ægtefællebidrag og pligt til at betale en kompensation til sin ægtefælle, såfremt hans særeje er betydeligt større end det, hans hustru står med efter skilsmissen, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Herudover finder reglerne om udtagelsesret fortsat anvendelse. Hovedreglen er, at den af parterne, der er ejer af et aktiv, har fortrinsret til at udtage aktivet, men der er naturligvis en del undtagelser hertil.

Specialister i familie- og arveretlige problemstillinger

Vi tilbyder rådgivning om de nye regler i ægtefælleloven og bistår naturligvis i forhold til udarbejdelse af konkrete aftaler. Hos TVC Advokatfirma fokuserer vi på at finde den rigtige løsning for den enkelte familie ud fra familiens konkrete behov.

Vi har desuden stor erfaring med bodelingssager, og vi vil i samarbejde med den anden ægtefælles advokat nå til enighed om værdiansættelser og delingen af fællesboet.