Kristian Haagen Larsen er advokat hos TVC Advokatfirma. Han har været en del af firmaet siden 2014. Kristian er tilknyttet afdelingen for insolvens og inkasso.
Kristian har møderet for Højesteret og beskæftiger sig primært med insolvensret og har det daglige ansvar for insolvensafdelingen i Aarhus. Kristian udpeges ofte som kurator i konkursboer og arbejder derudover med mange former for inddrivelse. Han hjælper desuden nødlidende virksomheder, og fører årligt et stort antal retssager inden for en lang række erhvervsretslige problemstillinger.
Kristian er i øvrigt ekstern lektor ved Aarhus Universitet, hvor han underviser i Fogedret. Derudover er han tilknyttet Aspiri A/S som manuduktør i adskillige formueretlige fag ved Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet.