Regeringen vil bonne boligejere, der indgiver klager

Når man som boligejer i 2019 igen må udfordre ejendomsvurderingen af sit private hjem, vil regeringen indføre et klagegebyr på mellem 500 kr. og 2.000 kr. for at klage. Torben Bagge, managing partner, advokat (H) frygter, at et klagegebyret kan skade retssikkerheden.

22. oktober 2016 | SKATTER OG AFGIFTER

Siden Rigsrevisionen i 2013 afdækkede de massive fejl i det nuværende vurderingssystem, har boligejere ikke haft mulighed for at klage over forkerte ejendomsvurderinger af deres hjem. 

Inden klageadgangen blev midlertidigt suspenderet i 2013, var det gratis at klage over ejendomsvurderinger. Siden er der indført et klagegebyr på 400 kr., og det vil regeringen hæve til mellem 500 kr. og 2.000 kr.

Forslaget møder kritik fra managing partner, advokat (H) Torben Bagge. Han mener, at gebyrets størrelse er et problem for boligejernes retssikkerhed.

"Jeg kan bestemt godt forestille mig eksempler på, at det vil ramme pensionister, studerende og andre, som måske ikke har så mange penge og dermed afholder sig fra at klage, selvom de har ret. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem. Og det hører ikke hjemme i en retsstat," siger Torben Bagge til Jyllands-Posten d. 22.10.16.

Det er almindeligt at pålægge et klagegebyr – det koster eksempelvis 400 kr. i gebyr at klage over indkomstbeskatningen. Gebyret skal afholde folk fra at klage uden grund.

"Men det er klart, at der er forskel på 400 kr. og så 2.000 kr. pr. vurdering, man klager over. Man kan jo godt forestille sig, at man har en stribe af ejendomsvurderinger, hvor man mener, at de alle er skæve. Så løber det op,« siger han i samme artikel.

Læs hele artiklen "Regeringen vil bonne boligejere, der indgiver klager" i linket nedenfor.