Østre Landsret har den 8. april 2020 afvist en række sager om ulovlig fildeling på internettet, da de ikke fandt det bevist, at sagsøger havde rettighederne til at føre sagerne. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan fremtidige sager skal afgøres.
15. april 2020 | IMMATERIALRET
Ulovlig download af film
Der verserer i dag en lang række sager om ulovlig fildeling på internettet. Fokus er særligt på download af film via ulovlige sites, uden at forbrugerne har betalt for dem. Dermed krænker forbrugerne filmproducentens rettigheder til filmene.
De anklagede personer blev sporet via deres IP-adresse, altså deres ”digitale fodspor”, og på den måde kunne de ulovlige handlinger opdages. Der opstår dog et bevismæssigt problem, idet størstedelen af befolkningen i dag har Wi-Fi (trådløst internet) i deres hjem, og det kan derfor være svært at bevise, hvem der præcis har udført handlingen.
Denne problemstilling var særligt tungtvejende i tidligere års sager om ulovlig fildeling, men er også relevant den dag i dag. I en af de verserende sager er det netop sagsøgtes påstand, at denne har haft udlejet værelser i sin lejlighed bl.a. via Airbnb, hvorfor en lang række personer har haft adgang til det trådløse internet, og dermed har kunnet downloade film, uden at udlejer var bekendt med det. I dag ser man en mere avanceret kryptering af netværk, men da selv denne kryptering kan brydes, er problemstillingen stadig den samme.
Landsretten afviser sagerne
Tre af sagerne var i første omgang afgjort af byretten til fordel for rettighedshaver, og det betød, at rettighedshaver fik en erstatning på 7.500 kr. fra hver af de sagsøgte.
Efterfølgende er sagerne blevet anket til behandling i landsretten. Anken har båret frugt for de sagsøgte, da landsretten har valgt at afvise sagerne. Det er efter sagens bevisførelse landsrettens overbevisning, at sagsøger, selskabet Copyright Management Services (CMS), ikke har kompetencen til at føre sager angående de i sagerne omtalte film. CMS har fremlagt aftaler mellem rettighedshaver og CMS, der giver CMS retten til at føre disse sager, men det er landsrettens overbevisning, at disse aftaler ikke beviser, at der er sket en overdragelse af rettighederne: ”I alle tre sager kom landsretten frem til, at selskabet ikke havde bevist, at det havde søgsmålskompetence til at føre sagerne i eget navn. Landsretten ophævede derfor byretternes domme og afviste sagerne fra domstolene.”
Præjudikat?
Spørgsmålet er nu, hvorvidt denne afgørelse fra landsretten baner vejen for den store mængde af sager, der stadig resterer hos domstolene rundt om i landet, og dermed vil føre til frifindelse for en lang række sagsøgte. Uagtet en eventuel anke, må afvisningen fra landsretten have stor betydning for de resterende sager, da man må gå ud fra, at størstedelen af disse er anlagt af CMS.
Afgørelsen kan endnu ankes til Højesteret, såfremt anmodning herom godkendes af Procesbevillingsnævnet. En eventuel afgørelse fra Højesteret vil kunne skabe et endnu stærkere præjudikat for fremtidige sager.
TVC Advokatfirma vejleder i sager som disse. Har du spørgsmål til gældende ret på området, kan du derfor kontakte en af TVC Advokatfirmas specialister. Vi sidder altid klar til en uforpligtende drøftelse af din konkrete case.