Med virkning fra 1. januar 2019 er der vedtaget ny lov – kaldet investorfradragsloven – der giver mulighed for at få fradrag ved investering i unoterede aktier i vækst- eller opstartsselskaber. Der er dog forskellige betingelser, der skal være opfyldt for, at lovens regler, der giver adgang til fradrag, finder anvendelse.
14. marts 2019 | SKATTER OG AFGIFTER
Personerne
Loven finder kun anvendelse for personer. Lovens fradrag gælder således ikke, hvis investeringen foretages via f.eks. holdingselskaber.
Investeringen
Loven sondrer i udgangspunktet mellem en direkte erhvervelse af aktier eller en indirekte erhvervelse via en investeringsfradragsfond.
Lovens regler gælder både ved tegning af aktier i forbindelse med stiftelsen eller ved tegning af aktier i forbindelse med en senere kapitalforhøjelse. Loven gælder også ved køb af allerede udstedte aktier, hvis selskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Det er desuden en betingelse, at der skal ske fuld kontant indbetaling. Der er tillige knyttet betingelser om, at der skal gives oplysning til målselskabet eller investeringsfradragsfonden om investorfradraget.
Målselskabet
Lovens regler gælder kun for selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark eller som har fast drift i Danmark. Reglerne gælder desuden kun for investeringer i ikke-noterede selskaber.
Det er også en betingelse, at selskabet skal være i en vækst- eller opstartsfase. Dette betyder, at selskabet skal have været aktivt på det pågældende marked i under 7 år, hvis det har brug for et første kapitalindskud, som er større end 50 % af den gennemsnitlige årsomsætning i de foregående 5 år.
Der er desuden en række specifikke betingelser vedrørende målselskabet. Det er også et krav, at en godkendt revisor skal afgive en erklæring med høj sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelser for at være omfattet af lovens regler.
Det er derudover en betingelse for anvendelse af lovens regler om investorfradrag, at den pågældende personlige investor eller personer, som er nærtstående hertil, ikke direkte har ejet aktier i det pågældende år eller 2 foregående år eller indirekte ejer eller har ejet aktier i målselskabet. Der kan heller ikke foretages investorfradrag, hvis personen eller nærtstående i øvrigt overdrager eller har overdraget aktiver til målselskabet i investeringsåret eller i de 2 forudgående år. Der findes også særlige regler om, at investorfradraget ikke kan anvendes, hvis målselskabet har været det modtagne selskab i den skattefri omstrukturering i investeringsåret eller de 2 forudgående år. Dette gælder også, hvis personen eller nærtstående i samme periode – direkte eller indirekte – ejer eller har ejet aktier i det indskydende selskab eller har overdraget aktiver til det indskydende selskab.
Disse regler gælder dog kun ved direkte erhvervelse af aktier og således ikke ved erhvervelse af andele af en investeringsfradragsfond.
Opgørelsen af investorfradraget
Fradraget udgør 59 % af anskaffelsessummen, dvs. den pris som personen har betalt for aktierne. For direkte investeringer kan fradraget højst beregnes på grundlag af anskaffelsessummen på 400.000 kr. i hvert af årene 2019 – 2022 og 800.000 kr. i 2023 og senere.
For indirekte investeringer via investorfradragsfonde beregnes fradraget højest på grundlag af anskaffelsessum på 125.000 kr. i årene 2019 – 2022 og derefter på 250.000 kr. i 2023 og fremefter. Fradraget beregnes som et ligningsmæssigt fradrag, hvilket betyder, at fradragsværdien udgør ca. 15 % af investeringen.
Genbeskatning
Udgangspunktet efter de nye regler i investorfradragsloven er, at der ikke sker genbeskatning.
Det betyder også, at i det omfang investeringen fortabes, har den personlige investor fortsat fuld adgang til fradrag for hele investeringen, selvom der allerede er givet investorfradrag efter lovens regler.
Det betyder også, at realiseres der et overskud af investeringen, er det fortsat udelukkende nettogevinsten, der underlægges beskatning. De særlige regler i investorfradragsloven betyder netop ikke, at den skattemæssige anskaffelsessum på aktierne nedsættes med det foretagne investorfradrag.
Muligheden for at undgå genbeskatning er dog underlagt nogle betingelser. Den grundlæggende betingelse er, at de købte aktier skal beholdes i mindst 3 år. Det betyder også, at der som udgangspunkt foretages genbeskatning, hvis den personlige investor opgiver sin fulde skattepligt til Danmark. Dette gælder dog ikke i tilfælde af skatteinvestorens dødsfald. Der sker imidlertid ikke genbeskatning ved en afståelse af aktierne inden 3 år, hvis den pågældende sælger alle sine akter i målselskabet eller alle andelene i en investeringsfradragsfond, og værdien af disse, med tillæg af modtagne udbytter, ikke overstiger 50 % af anskaffelsessummen.
Tilsvarende findes der regler om, at der ligeledes sker genbeskatning ved en overdragelse inden 3 år efter erhvervelsen af aktiver til målselskabet, eller hvis målselskabet er modtagne selskab i en skattefri omstrukturering.
En praktisk vigtig regel er, at der herudover også sker genbeskatning, hvis målselskabet indenfor 3 år overgår til at være en pengetank. Der henvises herom til tidligere skrevet artikel om pengetanksreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34.
TVC Advokatfirmas bemærkninger
Lovens regler kan være en god måde for at komme i gang med investeringer, eller som supplement til den professionelle investor, der ellers typisk ville investere via sit holdingselskab.
Der er tale om relativt komplicerede regler, der kræver konkret og kompetent rådgivning. Konsekvenserne af ikke at opfylde investorlovens betingelser, kan være betydelige. TVC Advokatfirma anbefaler at søge aktiv rådgivning inden en påtænkt investering gennemføres. Særligt bør der foretages en grundig vurdering af selve investeringen og målselskabet, så det sikres, at der er tale om en solid investering uafhængig af muligheden for fradrag.