Vores vision og værdier

Vores ambitiøse vision: At være Danmarks mest værdsatte advokatfirma. Det søger vi at indfri ved målrettet at følge vores kerneværdier for godt samarbejde.

Vi arbejder på at indfri vores vision ved at skabe loyale og tillidsfulde relationer og løfte det juridiske ansvar for vores kunder, så de kan fokusere deres energi på eksempelvis forretningen. Vores samarbejde er derfor baseret på fem værdier, som skal hjælpe os til at skabe reel værdi for vores kunder:

Tilgængelighed
Vi sætter en ære i at være tilgængelige for vores kunder, når de har brug for os. Vi samarbejder i øjenhøjde, i et for alle forståeligt sprog og sørger, for at der er kontinuitet i vores samarbejde, så kunden ikke skal forholde sig til mange forskellige rådgivere.

Stærk specialisering
Vi har et stort fokus på at styrke vores specialer og holde os opdaterede. Vi sætter således en ære i, at alle vores jurister udelukkende arbejder inden for deres særlige speciale og dermed kan være kompetente sparringspartnere for vores kunder.

Ansvarlighed
Vi agerer ordentligt og etisk ansvarligt i alle sager. Vores historiske udgangspunkt i skatteret betyder, at vi i særlig grad er trænede til at forstå mulige faldgruber og konsekvenser i en given sag – også set på længere sigt.

Fleksibilitet
Vi forstår de forskellige aspekter af en forretning og ved, at vi skal tilbyde reelle løsninger på reelle behov for at sikre vores kunder bedst muligt. Vores ydelser svarer derfor til kundens virkelighed og behov, og samarbejdet bliver altid afstemt i forhold til den enkelte udfordring.

Faglig generøsitet
Vi forstår, at viden først kommer til sin ret i det øjeblik, den bliver sat i spil – for vores kunder, interessenter, kolleger og for kommende jurister. Derfor arbejder vi målrettet på at dele viden med vores kunder, mellem kolleger og igennem undervisning.