Virksomheds brug af ordet ”panserglas” var en varemærkeretlig krænkelse

Afgørelsen fra Sø- & Handelsretten belyser både kravene til forvekslelighed og det forhold, at et varemærke kan miste sin beskyttelse som følge af degenerering. I forhold til sidstnævnte viser dommen, at det kan have væsentlig betydning, hvis varemærkeindehaveren aktivt søger at beskytte sit registrerede varemærke.

Kort om sagen

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, der forestod salg og markedsføring af skærmbeskyttelse, havde krænket sagsøgers varemærke ved i sin markedsføring af skærmbeskyttelsesprodukter at angive termer som bl.a. ”PanzerGlas”, ”Panzerglasset” og ”panserglas”. Sagsøger, der beskæftigede sig med udvikling og salg af skærmbeskyttelse, havde i 2013 fået EU-varemærkeregistrering af ordmærket ”PANZER GLASS”.

Sagsøgte bestred ikke, at denne uberettiget havde benyttet en række af betegnelserne. I stedet vedrørte sagen alene, hvorvidt betegnelserne ”panserglas” og ”PanserGlas” var brugt med rette. Sagsøgte argumenterede i denne forbindelse bl.a., at ”panserglas” var udtryk for en almindelig – generisk – betegnelse for skærmbeskyttelse til bl.a. mobiltelefoner og tablets, hvorfor det ikke udgjorde en krænkelse af varemærket ”PANZER GLASS”.

Af sagens materiale fremgår det, at øvrige aktører på markedet, efter henvendelse fra sagsøger, havde ændret betegnelsen fra ”panserglas” til f.eks. ”hærdet militærglas” eller lignende. Ligeledes havde Gyldendal den 1. november 2017 slettet en passage i deres ordbog, der satte ordet ”panserglas” i forbindelse med netop skærmbeskyttelse til mobiltelefoner og tablets. Disse ændringer blev foretaget, idet det var sagsøgers opfattelse, at en sådan brug medførte en risiko for udvanding af sagsøgers varemærke.

I Sø- & Handelsretten fik sagsøger herefter medhold i, at brugen af ”panserglas” og ”PanserGlas” udgjorde en krænkelse af sagsøgers varemærke. Retten fandt det bevist, at der forelå forvekslelighed mellem sagsøgtes brug af betegnelserne og sagsøgers varemærke i et sådant omfang, at den almindelige forbruger ikke er i stand til at kende forskel på produkterne.

Sagsøgte blev herefter pålagt at betale et vederlag og erstatning på DKK 20.000. Dertil blev der nedlagt forbud overfor sagsøgtes erhvervsmæssige brug af betegnelserne.

Hvad betyder afgørelsen?

Det fremgår af sagen, at der ikke var rejst spørgsmål om ugyldighed eller fortabelse af ”PANZER GLASS” som EU-varemærke. Dette har betydning for den vurdering, Sø- & Handelsretten har foretaget, idet der således ikke er foretaget en fornyet vurdering af, hvorvidt ”PANZER GLASS” opfylder betingelserne for varemærkeregistrering, herunder f.eks., om varemærket har fornødent særpræg. Dette kunne sagsøgte have fået afgjort, hvis han havde fremsat påstand herom under sagen.

Afgørelsen er imidlertid alligevel interessant, idet den dels illustrerer de krav, der stilles til forvekslelighed af varemærker, og dels vedrører hvorvidt et varemærke kan miste sin beskyttelse som følge af degeneration.

I denne sag er det afgørende forhold, om der er risiko for forvekslelighed mellem varemærkeindehaverens og varemærkekrænkerens produkter. Forvekslingsrisikoen underlægges i denne forbindelse en helhedsvurdering, der baserer sig på den opfattelse, offentligheden har af varekategorien og de udbudte produkter.

I denne sag fandt Sø- & Handelsretten med afsæt i ovennævnte, at sagsøgtes brug af betegnelserne ”panserglas” og ”Panserglas” havde en sådan lighed med sagsøgers registrerede varemærke, at der i gennemsnitsforbrugerens bevidsthed er risiko for forveksling.

Formålet med brug af varemærker

Formålet med registrering af et varemærke er bl.a. at hindre, at virksomheder kan snylte på hinandens renommé og goodwill. Varemærkets grad af særpræg mindskes, hvis det let kan forveksles med andre forretningskendetegn og varemærker, hvormed det bliver sværere at garantere varens oprindelse over for den gennemsnitlige forbruger.

Som nævnt ovenfor kan et varemærke desuden miste sin beskyttelse som følge af degeneration. Med dette menes, at det kan blive en så almindelig og udbredt betegnelse, at varemærket reelt udvandes. Sagsøgte argumenterede i den konkrete sag for, at brugen af betegnelsen ”panserglas” var blevet så udbredt, at der var tale om en generisk artsbetegnelse, som ikke nyder beskyttelse.

Sø- & Handelsretten fremhævede imidlertid, at sagsøgtes fremlagte bevismateriale, herunder en række Google-søgninger på ordet ”panserglas” ikke, i sig selv, gav sagsøgte et retmæssigt grundlag for at gøre erhvervsmæssigt brug af mærkebetegnelserne.

TVC Advokatfirma anbefaler

Er du i tvivl om, hvorvidt du har tilstrækkeligt kendskab til reglerne på området, eller ønsker du rådgivning og vejledning i relation til varemærkeretlige problemstillinger i øvrigt, sidder vores specialister altid klar til en uforpligtende snak om din konkrete case. Læs mere her