Virksomheder udvikler løbende nye ideer, produkter og design; såkaldte immaterielle værdier. Desværre har alt for få en strategi for at sikre disse værdier og gøre dem til egne immaterielle rettigheder.
20. marts 2017 | IMMATERIALRET
De fleste virksomheder har en forretningsstrategi, som løbende opdateres og optimeres, således at forretningen udvikler sig bedst muligt. Desværre mangler rigtig mange en strategi for deres immaterielle værdier, også kaldet IP-rettigheder (efter den engelske betegnelse Intellectual Property Rights).
Tal fra EU’s kontor for Harmonisering af det indre marked (EUIPO; Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret)[1] viser, at en virksomhed, der ejer IP-rettigheder, i gennemsnit har 29 % højere omsætning per medarbejder end virksomheder, som ikke gør. Forskellen er størst i små og mellemstore virksomheder (32 %) og noget mindre (4 %) i store virksomheder. Ligeledes tjener medarbejderne i virksomheder, som ejer IP-rettigheder, i gennemsnit 20 % mere i løn end i virksomheder, som ikke ejer rettighederne.
Det kan derfor betale sig at fokusere på at gøre ens immaterielle værdier til immaterielle rettigheder og samtidig udnytte dem bedst muligt. Første skridt på vejen er at udarbejde en IP-strategi og implementere den.
IP-rettigheder
Forud for udarbejdelse af en IP-strategi, er vigtigt at vide, hvad IP-rettigheder reelt er for en størrelse og helt overordnet hvilke regler og krav, der gør sig gældende for følgende kategorier:
Patent- og brugsmodelbeskyttelse
Varemærker
Designbeskyttelse:
Ophavsret/copyright
Domænenavne
IP-strategi som et supplement til din forretningsstrategi
En IP-strategi bør være så tæt på den forretningsmæssige strategi som overhovedet muligt. IP-strategien skal dermed supplere og komplementere din virksomheds forretningsstrategi.
Det vil reelt sige, at hvis du, som led i din forretningsstrategi, ønsker at starte forretning op i en nyt land, bør du sørge for at registrere dine IP-rettigheder i det pågældende land. Derved skal du sikre, at dine produkter ikke er i konflikt med allerede eksisterende IP-rettigheder ejet af tredjemand og/eller evt. konkurrenter i det pågældende land.
Inden IP-strategien udarbejdes, skal I, oftest i samråd med en rådgiver, blandt andet forholde jer til og udføre følgende:
Fordele ved at udarbejde en IP-strategi
Udover den rent finansielle fordel ved at eje IP-rettigheder, er der en klar fordel ved også at kende til, hvilke værdier eller IP-rettigheder din virksomhed reelt ejer.
Du vil dermed vide præcist, hvad du har af immaterielle værdier og IP-rettigheder og vil derfor også kunne udarbejde en værdiansættelse heraf.
Din virksomhed vil yderligere fremstå stærkere overfor nye investorer, hvis du kan fremlægge en solid IP-strategi, med registrerede IP-rettigheder og værdiansættelser heraf.
Set fra nye investorers side, vil de ejede og beskyttede IP-rettigheder forventeligt kunne generere en yderligere omsætning og dermed profit, hvilket vil gøre din virksomhed mindre afhængig af lån og medfølgende renter.
Hvad kan være det første skridt?
Det kan være en uoverskuelig proces at sætte i gang, og der er mange regler og procedurer at tage hensyn til.
Derfor anbefaler vi, at du tager kontakt til en af vores rådgivere på dette område. Sammen vil vi gå virksomhedens overordnede strategi igennem og vurdere, hvordan en IP-strategi kan komplementere og supplere den nuværende forretning. Vi står også klar til at hjælpe med identifikation og registrering af IP-rettigheder. Læs mere her