Ny varemærkelov træder i kraft den 1. januar 2019: Hvad er nyt?

Den 1. januar 2019 træder den nye varemærkelov i kraft. Loven medfører en række ændringer, der har til formål at gøre det danske varemærkesystem mere lig det system, der allerede gælder på EU-plan. Nedenfor kan du blive klogere på de tiltag, der følger med den nye varemærkelov.

Den nye varemærkelov

Når det nye år skydes i gang, bliver det ikke kun med nytårskrudt og kransekage. Året skydes nemlig også i gang med en ny dansk varemærkelov.

Den nye varemærkelov implementerer et EU-direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker. Som navnet på EU-direktivet afslører, er formålet med reglerne en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning på området.

Den danske varemærkelov får i den forbindelse et nyt udtryk, der tilnærmelsesvist ligner det, vi kender fra EU-plan.  Det er imidlertid ikke kun formuleringer og udtryk, der er nye. Den nye varemærkelov indeholder således også en række helt nye tiltag i dansk varemærkeret.

Hvad er nyt?

Nedenfor fremhæves fem tiltag, der er særligt relevante og/eller udgør ændringer og moderniseringer af det varemærkesystem, vi hidtil har haft i Danmark.  

  1. Fællesmærkeloven ophæves

Når den nye varemærkelov træder i kraft betyder det samtidig, at fællesmærkeloven ophæves. I stedet bliver reglerne om fællesmærker en del af varemærkeloven. På den måde skabes et mere simpelt og gennemskueligt lovgrundlag for behandling af varemærker.

For at skabe overblik over de forskellige typer af varemærker, er der i den forbindelse indført en række definitioner i lovens § 1a.

  1. Kravet om grafisk gengivelse fjernes

Indtil den 1. januar 2019 er det et krav for registrering af et varemærke, at det kan gengives grafisk. Dette ændres med den nye varemærkelov.

For fremtiden vil det i stedet alene være et krav, at varemærket kan gengives ”i varemærkeregistret på en måde, der gør det muligt for de kompetence myndigheder og offentligheden at fastslå den klare og præcise genstand for den beskyttelse, som dets indehaver indrømmes”.

Dette må anses for en væsentlig nyskabelse, der særligt letter processen for registrering af varemærker, der gør brug af bevægelige billeder og lydsekvenser. Dertil kan ændringen resultere i, at vi i fremtiden vil se flere forsøg på at registrere mere utraditionelle varemærker, herunder duft-, smags- og lydmærker.

  1. Implementering af en ny ansøgningsproces

Den nye varemærkelov medfører ændringer i selve ansøgningsprocessen for registrering af varemærker. Ændringerne udgør dog i vidt omfang blot en tilnærmelse af den ansøgningsproces, vi allerede kender fra ansøgninger om registrering af EU-varemærker hos EUIPO.

Der indføres f.eks. en ”fast-track” ansøgningsproces, der skal gøre det mere enkelt og hurtigt at få sit varemærke registreret. Denne ansøgningsproces har indtil nu kun været mulig ved ansøgninger om EU-varemærker hos EUIPO.

Derudover implementeres nye regler for gebyr. For fremtiden vil det koste et gebyr på 2.000 kr. at indgive ansøgning om registrering af ét varemærke, når der alene søges om registrering i én vareklasse. Hvis man derudover ønsker at registrere sit varemærke i yderligere vareklasser betales et tillægsgebyr. Tillægsgebyret udgør 200 kr. for den første ekstra vareklasse og 600 kr. for hver yderligere vareklasse.

  1. En øget beskyttelse mod indførsel af kopivarer

Der er i den nye varemærkelov indsat en særlig bestemmelse om ”varer i transit, forberedende handlinger og agentmærker”. Bestemmelsen øger rettighedshaveres mulighed for at forhindre tredjemand i at bringe varer ind i det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed.

Bestemmelsen angiver i den forbindelse rettighedshaverens mulighed for at forhindre, at tredjemands varer indføres i Danmark, når varerne, herunder deres emballage, kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med det varemærke, der er registreret for sådanne varer.

Ligeledes regulerer bestemmelsen tilfælde, hvor varemærket i al sin væsentlighed ikke kan skelnes fra det registrerede varemærke. Samlet set udgør bestemmelsen en øget beskyttelse mod indførslen af kopivarer i det danske toldområde.

  1. Et varemærke kan fortsat stiftes ved ibrugtagning

Det vil fortsat være muligt at opnå en varemærkeret ved brug af et varemærke her i landet. Netop dette havde ellers været på dagsordenen, da det ikke er udgangspunktet i resten af EU, hvor varemærkerettigheder som udgangspunkt skal stiftes ved registrering.

På lige netop dette punkt, er der således ikke søgt en tilnærmelse af det varemærkesystem, vi kender fra EU-plan.

Den nye varemærkelov viderefører i stedet den hidtil gældende retsstilling i Danmark, hvor et varemærke kan stiftes ved ibrugtagning her i landet for de varer og tjenesteydelser, for hvilke varemærket vedvarende anvendes. Dette kan dog kun ske, når ”brugen har et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karakter”.

TVC Advokatfirma bemærker

Den nye varemærkelov medfører således en række ændringer, der kan have betydning for de virksomheder, der ønsker at beskytte deres varemærke.

Det er TVC Advokatfirmas vurdering, at den nye lov implementerer et mere enkelt og overskueligt system for registrering og håndhævelse af sine varemærkerettigheder.

TVC Advokatfirma anbefaler i den forbindelse, at man som virksomhed sikrer sig, at ens varemærker er bedst muligt beskyttet. Det mest nærliggende vil i den henseende være, at man som virksomhed undersøger mulighederne for at lade sit varemærke registrere.

TVC Advokatfirma sidder i den forbindelse altid klar til en uforpligtende drøftelse af din konkrete case. Har du spørgsmål til den nye lov eller varemærkeret generelt, kan du derfor altid kontakte en af TVC Advokatfirmas specialister på området. Læs mere på www.beskytdinerettigheder.dk