I TVC Advokatfirma er vi mere end 90 medarbejdere, hvoraf mere end 40 er jurister. Bliv klogere på karrieremulighederne i TVC Advokatfirma, enten som en del af vores juridiske enhed eller som en del af administrationen.
Hos TVC Advokatfirma tilbyder vi følgende karrieremuligheder:
Advokat
Som advokat i TVC Advokatfirma rådgiver du vores kunder med afsæt i et stærkt juridisk fundament. Du er specialiseret inden for dit fagområde og yder altid værdiskabende rådgivning med udgangspunkt i den enkelte kundes behov. Du bliver en del af et stærkt fagligt og forretningsorienteret miljø. Du har hele tiden fokus på at fastholde og udbygge relationerne til dine kunder, ligesom du har øje for nye forretningsmuligheder.
Som advokat får du på sigt et ledelses- og uddannelsesansvar for yngre jurister og sekretærer. Det er tillige vigtigt, at du har fokus på din egen faglige og personlige udvikling. Til de udvalgte tilbyder vi forskellige partnerordninger.
Advokatfuldmægtig
Som advokatfuldmægtig i TVC Advokatfirma tager du hul på rejsen fra cand.jur. til advokat. Du bliver en del af et team med erfarne og dygtige kollegaer, der altid står klar til at sparre med dig. Læs mere om at være advokatfuldmægtig i TVC Advokatfirma
Studerende
Som stud.jur. i TVC Advokatfirma ansættes du ofte med henblik på senere ansættelse som advokatfuldmægtig. Vi er fleksible således, at studierne til enhver tid går forud for arbejdet i TVC Advokatfirma. Omvendt ser vi gerne, at der etableres en vis fast mødefrekvens, således at de studerende møder på faste ugedage.
Advokatsekretær
Vores stærke advokatsekretærgruppe arbejder tæt sammen med husets jurister. Som advokatsekretær har du indgående kendskab til igangværende sager inden og varetager i det daglige sagsstyring og -behandling, kontakt til klienter og myndigheder, håndtering og udarbejdelse af juridiske dokumenter samt koordinerings- og sekretæropgaver.
Hos TVC Advokatfirma er vi godkendt som elevplads for advokatsekretærer under uddannelse.
Flere af vores advokatsekretærer har gennemgået specialistuddannelsen som Paralegal/juridisk elitesekretær.
Administration
Vores administration består af og afdelinger som økonomi, HR og service samt marketing & kommunikation. Den administrative afdeling udfører en understøttende funktion og skaber rammerne for arbejdet med at servicere husets kunder.
Praktik/elev
Vi er elevplads for både IT-elever og advokatsekretærer. Vi synes elevordningen er en fantastisk mulighed for at kunne vejlede og oplære kompetente mennesker i netop det, de brænder for.
Udover elever, så er det også muligt at være praktikant hos TVC Advokatfirma. Oftest mangler vi praktikanter inden for det juridiske felt, men vi arbejder også gerne med praktikanter inden for kommunikation, HR og andre administrative områder.