Fejlekspedition skulle ikke beskattes som aktionærlån efter LL § 16 E

Skatterådet har i nylig afgørelse forholdt sig til spørgsmålet om fejlekspeditioner i forhold til ligningslovens § 16 E og fandt, at den konkrete fejlekspedition ikke skulle beskattes som aktionærlån.

01. april 2022 | SKATTER OG AFGIFTER

Med virkning pr. 14. august 2012 har bestemmelsen i ligningslovens § 16 E blandt andet medført, at aktionærer og anpartshavere med bestemmende indflydelse risikerer at blive beskattet, hvis der efter skattemyndighedernes vurdering kan anses at være ydet et direkte eller indirekte lån fra selskabet til aktionæren eller anpartshaveren.

I nuværende praksis administreres ligningslovens § 16 E oftest meget restriktivt.

I en nylig afgørelse offentliggjort som SKM2022.151.SR faldt afgørelsen dog positivt ud for den omhandlede anpartshaver. Skatterådet forholdt sig til spørgsmålet om fejlekspeditioner i forhold til ligningslovens § 16 E og fandt i den konkrete sag, at anpartshaveren ikke skulle beskattes af den omhandlede fejlekspedition i medfør af ligningslovens § 16 E.

Sagen angik et selskabs salg af anparter, hvor salgssummen for selskabets salg af anparter ved en fejl blev overført fra køber til anpartshaverens private konto. Fejlen blev opdaget af anpartshaveren samme dag, hvorefter anpartshaveren straks iværksatte overførslen af beløbet til selskabet, som herefter gik ind på selskabets konto dagen efter.

Det var en tvist i sagen, om det aktionærlån, der principielt opstod ved fejloverførslen til anpartshaveren, skulle beskattes som aktionærlån efter ligningslovens § 16 E.

Af Skattestyrelsens indstilling til Skatterådet fremgår blandt andet følgende:

”I nærværende sag blev overførslen til A´s konto opdaget samme dag, som den blev foretaget, hvorefter A straks iværksatte overførslen af beløbet til H1 ApS´ konto med virkning for den efterfølgende dag.
Årsagen til, at A fik oplyst forkerte bankkontooplysninger, var ifølge det oplyste, at der i A´s netbank fremgik en konto benævnt "H1", som oprindeligt var en lånekonto oprettet til at stifte H1 ApS.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen til A´s konto under disse omstændigheder må anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til H1 ApS´ konto må anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke omfattes af ligningslovens § 16 E.”

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling.

Dermed fandt Skatterådet, at overførslen til anpartshaverens private konto skattemæssigt skulle anerkendes som en fejlekspedition, der ikke omfattes af ligningslovens § 16 E om aktionærlån.

Retsstillingen vedrørende fejlekspeditioner

Der foreligger alene begrænset offentliggjort praksis specifikt vedrørende fejlekspeditioner i forhold til ligningslovens § 16 E.

I afgørelsen offentliggjort som SKM2018.356.SR fandt Skatterådet under hensyn til omstændighederne ved overførslen og den forløbne tid på næsten fire måneder fra overførslen til anmodningen om berigtigelse, at der ikke kunne bortses fra overførslen skattemæssigt.

Den netop omtalte afgørelse fra Skatterådet i SKM2022.151.SR er omvendt et positivt eksempel i forhold til skattemæssig anerkendelse af en fejlekspedition, som undtaget fra beskatning i medfør af ligningslovens § 16 E om aktionærlån, når der reageres hurtigt.

Den nyligt offentliggjorte afgørelse fra Skatterådet i SKM2022.151.SR må forventes at få afsmittende indflydelse på Skattestyrelsens administration af retsområdet.

Da der imidlertid alene foreligger sparsom offentliggjort praksis, beror spørgsmålet om fejlekspeditioner i forhold til ligningslovens § 16 E fortsat i vidt omfang på en helt konkret vurdering.

I den forbindelse kan det være ganske væsentligt at være opmærksom på den ikke offentliggjorte praksis fra Landsskatteretten.

Her kan eksempelvis nævnes Landsskatterettens afgørelse af den 2. juli 2020 (sagsnr. j.nr. 16-0842806), hvor Landsskatteretten blandt andet anførte følgende:

”Der anses at være tale om fejlposteringer på mellemregningskonto 6675, når samme beløb debiteres og krediteres den samme dag, og der samtidigt henvises til samme bilagsnummer. …”

Som yderligere eksempel fra den ikke offentliggjorte praksis kan nævnes Landsskatterettens afgørelse af den 6. november 2020 (sagsnr. j.nr. 18-0000721), hvor Landsskatteretten efter en konkret vurdering fandt at en række posteringer på en mellemregningskonto udgjorde fejlposteringer, der ikke skulle anses for omfattet af ligningslovens § 16 E.

Landsskatteretten anførte i den forbindelse blandt andet:

”For så vidt angår debiteringen den 31. december 2012 på 400.000 kr. fremgår det af efterposteringsark og udskrifter fra selskabets bankkonto, at debiteringen var en udligning af krediteringer på 300.000 kr. den 4. juni 2012 og på 100.000 kr. den 6. juni 2012. I overensstemmelse med Skattestyrelsens indstilling anses det for godtgjort, at krediteringerne var udbytte fra [virksomhed2] A/S til [virksomhed1] A/S, som fejlagtigt var bogført på klagerens mellemregning. Klagerens aktieindkomst skal derfor nedsættes
med 400.000 kr. for indkomståret 2012. […] I overensstemmelse med Skattestyrelsens indstilling anses debiteringerne på 40.000 kr. den 30. november 2013, på 40.000 kr. den 4. december 2013 og på 3.932 kr. den 5. oktober 2014 at udgøre fejlposteringer. Klagerens aktieindkomst nedsættes derfor med 80.000 kr. for indkomståret 2013 og med 3.932 kr. for indkomståret 2014.”

Sidstnævnte ikke-offentliggjorte afgørelse er illustrerende for, at der i praksis foretages en helt konkret vurdering af, om der kan anses at være tale om fejlposteringer undtaget fra ligningslovens § 16 E, herunder at dette efter omstændighederne også kan være tilfældet ved fejl og rettelser med måneders mellemrum.

Fornødent kendskab og indsigt i den ikke-offentliggjorte del af praksis kan derfor også være af ganske væsentlig betydning for et positivt resultat i dialogen med skattemyndighederne, som ikke af egen drift er forpligtede til at forholde sig til den ikke-offentliggjorte del af praksis.

Har du brug for en nærmere vurdering vedrørende ligningslovens § 16 E?

Skattemyndighedernes fortolkning af praksis i sager vedrørende ligningslovens § 16 E er ofte ganske vidtgående. Når Skattestyrelsen træffer afgørelser vedrørende bestemmelsen, ledsages de desuden ofte af varsling om ansvarsvurdering, hvilket kan føre til strafansvar.

Har du brug for en vurdering af en konkret problemstilling i forhold til ligningslovens § 16 E, eller har skattemyndighederne rejst en kontrolsag over for dig eller dit selskab, er du meget velkommen til at kontakte os for en vurdering.



Nyheder