Karriere

Vi er altid på udkig efter dygtige, forretningsorienterede jurister. Som en del af TVC Advokatfirma har du rig mulighed for at udvikle din faglige profil. Kolleger står altid klar til sparring og vejen til en hverdag med ansvar er kort.

My default image

TVC Advokatfirma rådgiver og fører sager for både danske og internationale virksomheder og privatpersoner. Vi er blandt de førende inden for flere specialeområder, herunder skatteret, strafferet, selskabsret, energiret og kontraktret. Vi har blandt andet en af landets førende afdelinger for skatter og afgifter, der løbende fører mere end 1000 skatte- og afgiftsager i det administrative klagesystem og ved domstolene.

Vores medarbejderes høje faglige kvalifikationer er afgørende for den rådgivning, vi yder til vores kunder. Netop relationen til vores kunder er en naturlig del af hverdagen, og vores kunder skal føle sig i trygge hænder i kontakten med kendte ansigter. Alle medarbejdere har et stort ansvar i at arbejde engageret med at løse kundens udfordring. Læs mere om vores værdier.

I TVC Advokatfirma har vi stort fokus på at tage ansvar for den enkelte medarbejders trivsel. Det er altafgørende for vores interne kultur, at vi står til rådighed og er lyttende overfor hinanden. Vi forstår, at trivsel og fortsat udvikling forudsætter nærvær, åbenhed og klar kommunikation. Work-life-balance er et vigtigt element og som medarbejder i TVC Advokatfirma er der også tid og plads til et familieliv.

Med kontorer i Aarhus, København og Kolding samt partnerselskab i Roskilde beskæftiger vi i dag mere end 130 medarbejdere, heraf mere end 60 jurister. Læs mere om en fremtid hos os.