TVC Advokatfirmas afdeling i Roskilde er primært specialiserede i familie- og arveret og insolvens og rekonstruktion, og vi søger her den uformelle og tætte dialog med kunderne.
TVC Advokatfirma åbnede afdelingen i Roskilde i 2006 med bare to advokater. Siden er det gået stærkt, og i dag er Roskilde-afdelingen arbejdsplads for omkring 10 medarbejdere. Den daglige ledelse udgøres af partner Susanne Jakobsen.
Lokal og national
Hos TVC Advokatfirma i Roskilde er det altid muligt at komme ind til en indledende og uforpligtende dialog. Det store bagvedliggende netværk af advokater i vores øvrige afdelinger, hvor der samlet er mere end 40 advokater, gør det muligt at trække på nærmest uanede mængder af kompetencer fra fagspecialister.
Den daglige kontakt til kunden bliver altid varetaget af en af Roskilde-afdelingens advokater. For os er det vigtigt, at kunden altid har en lokal kontakt, der kender ham eller hende og er godt inde i sagskomplekset.
Vores kontor ligger centralt i Roskilde på Københavnsvej tæt ved Ro’s Torv. Det gør det nemt for kunderne at komme til og fra, uanset om du kommer i bil via motorvejen og ringvejen eller du benytter dig af toget.
Mød vores advokater på kontoret i Roskilde.
Kontaktoplysninger
Københavnsvej 69, 1. sal
4000 Roskilde
E-mail tvc@tvc.dk
Telefon +45 70 11 08 00
Fax +45 70 11 08 01
CVR-nr. 34227004