Uanset 5 års ejertid skulle ejendomsværdiskat først betales ved indflytning

Landsskatteretten har i en nyere afgørelse fundet, at skatteyder først skulle betale ejendomsværdiskat af sin nyerhvervede og dyrere ejerbolig fra indflytningstidspunktet.

19. maj 2022 | SKATTER OG AFGIFTER

I den konkrete sag havde Skattestyrelsen opkrævet ejendomsværdiskat af såvel den bolig, som skatteyderen beboede, som den nyerhvervede bolig i perioden forud for skatteyderens indflytning. Skattestyrelsen var af den opfattelse, at ejendomsværdiskatteloven skulle fortolkes således, at der – ved manglende tidsmæssig sammenhæng mellem købet og indflytningen i ejendommen – kunne opkræves ejendomsværdiskat af den nyerhvervede bolig.

Kort om ejendomsværdiskat

Om ejendomsværdiskat kan det generelt oplyses, at boligejere i henhold til ejendomsværdiskatteloven betaler ejendomsværdiskat af en ejerbolig, som skatteyderen bor i.

Ejendomsværdiskatten beregnes som 0,92% af ejendommens værdi op til 3.040.000 kr. og 3% af ejendommens værdi over 3.040.000 kr. Det fremgår af ejendomsværdiskatteloven, at ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres for et fuldt indkomstår. Hvis en ejendom ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige i hele indkomståret, nedsættes ejendomsværdiskatten forholdsmæssigt.

Det fremgår bl.a. af ejendomsværdiskattelovens § 11, at ”ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra overtagelsesdagen. Hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen, træder indflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen.”

Nyere sag fra Landsskatteretten

I en nyere sag – i dag offentliggjort som SKM2022.115.LSR – fandt Landsskatteretten, at det ikke er afgørende, hvorvidt der går flere år fra overtagelsen af en ny ejendom til indflytningen. Først fra indflytningstidspunktet opstår pligten til at betale ejendomsværdiskat af den ”nye” ejendom.

Den omhandlede sag vedrørte den situation, hvor et ægtepar købte en ejendom med overtagelse pr. 1. juli 2012. Ægtefællerne opretholdt imidlertid bolig på deres hidtidige ejendom, som var sat til salg.

Grundet en række personlige forhold, samt det faktum at ægtefællerne ikke kunne få afhændet den ejendom, de havde beboet forud for købet af den nye ejendom, flyttede ægteparret først til den nye bolig den 1. januar 2017. I denne periode henstod den nyindkøbte ejendom uden, at denne blev udlejet eller i øvrigt taget i anvendelse til bolig af andre.

Skattestyrelsen opkrævede ejendomsværdiskat af ægtefællernes nye ejendom for perioden 2014-2016. Skattestyrelsen anførte i sin afgørelse, at det ikke var indflytningstidspunktet, men rådigheden over begge ejendommen, der medførte, at der skulle betales ejendomsværdiskat. I forhold til bestemmelsen i ejendomsværdiskattelovens § 11 anførte Skattestyrelsen, at:

”Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vedrører forslaget den situation, hvor ejeren af ejendom flytter fra én ejendom til en anden og sætter første ejendom til salg. I jeres tilfælde har I sat jeres ejendom til salg uden at fraflytte, der er således ikke tidsmæssig samtidighed mellem hvornår ejendommen er sat til salg, fraflytningen fra ejendommen og tilflytning til den nye ejendom. Dette medfører at I ikke er fritaget for at betale ejendomsværdiskat i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 11.”

Landsskatteretten fandt ved sin afgørelse, at det baseret på de fremlagte oplysninger og den dokumentation der indgik i sagen, var godtgjort, at ægteparret først flyttede til den nye ejendom i januar måned 2017.

Landsskatteretten fandt med henvisning til ejendomsværdiskattelovens § 11 og forarbejderne hertil, at ”der i en sådan situation ikke er grundlag i forarbejderne for at fortolke bestemmelsen i § 11, stk. 1, 3.-4. pkt., indskrænkende, hvorfor indflytningsdagen herefter træder i stedet for overtagelsesdatoen, jf. bestemmelsens stk. 1, 4. pkt.”

Ægteparret skulle derfor, i overensstemmelse med det de havde selvangivet, først betale ejendomsværdiskat for den nye og dyrere ejendom fra indflytningstidspunktet i 2017.

Afsluttende bemærkninger

Landsskatterettens afgørelse er et eksempel på, at skattemyndighederne i visse tilfælde synes at indskrænke selv klare lovbestemmelsers anvendelse. Dette uanset, at der ikke i den enkelte lovs forarbejder er støtte for en indskrænkende fortolkning.

Konkret ville de i sagen omhandlede skatteydere have betalt ejendomsværdiskat for to ejendomme, herunder uberettiget for den dyreste af ejendommene i en 3-årig periode, hvis ikke Skattestyrelsens afgørelse var blevet påklaget til Skatteankestyrelsen.

Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma følger konstant udviklingen på retsområdet og beskatning af fast ejendom og har i den forbindelse også i vidt omfang adgang til de positive, utrykte afgørelser, der kan være afgørende for udfaldet af en eventuel klagesag.

Har du fået en tvist med Skattestyrelsen omhandlende beskatning af fast ejendom, kan du klikke her for at læse mere om fokusområdet skatteproces og de muligheder, du har for at videreføre en skatte- eller afgiftssag.

Torben Bagge

Partner, Advokat (H), Leder af skatteafdelingen

D: +45 87 34 75 30

M: +45 24 82 24 84

E: tb@tvc.dk

Henrik Rahbek

Partner, Advokat (H), HD (R)

D: +45 87 34 74 32

M: +45 30 88 20 88

E: her@tvc.dk

René Bjerre

Partner, Advokat (H)

D: +45 87 34 74 34

M: +45 25 34 53 10

E: rbj@tvc.dk