Mindeord: Jeanette Pedersen

Vi mindes en kær kollega, som vi har mistet alt for tidligt.

15. august 2022

Der er ingen ord, der rigtigt rækker, når tragedier som denne rammer os.
 
Jeanette Pedersen, vores evige støtte, kære kollega og en vigtig del af TVC Advokatfirma, er efter kort tids sygdom afgået ved døden. Det er både uvirkeligt, uforståeligt og ubegribeligt.
 
Vi har været så heldige, at Jeanette har været en del af TVC Advokatfirma i mere end 27 år. Jeanette har aldrig tøvet med at hjælpe enhver kollega, klient eller samarbejdspartner med både stort og småt med et smil på læben. Sådan var hun. Altid klar til at hjælpe og bidrage, hvor hun kunne. Hun gjorde en forskel. Hun var et helt særligt menneske – dygtig, omsorgsfuld, varm og hjertelig. Jeanette vil i den grad blive savnet.
 
Vores tanker går til Jeanettes nærmeste, familie og venner.
 
For os er verden blevet et fattigere sted.