Kundskabstidspunktet kan være afgørende

Vi har tidligere omtalt, at Skattestyrelsen ifølge skatteforvaltningslovens § 27 har adgang til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse, såfremt ét af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 nævnte forhold er til stede.

Det kan eksempelvis være, at der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen, eller at den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et ufuldstændigt grundlag.

Videre følger det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en sådan ansættelse kun kan foretages i ét af de otte nævnte tilfælde i bestemmelsens stk. 1, hvis den varsles af Skattestyrelsen over for den skattepligtige senest seks måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af den almindelige varslingsfrist.

Det ses imidlertid ikke sjældent, at Skattestyrelsen ikke iagttager denne frist på behørig vis med den konsekvens, at en ellers gennemført beskatning bortfalder ved en efterfølgende klage- eller domstolssag.

Således er Retten i Næstved også i dommen offentliggjort som SKM2022.360.BR nået frem til det resultat, at Skattestyrelsen ikke havde iagttaget denne frist, dvs. reaktionsfristen.

Retten i Næstveds dom af den 6. juni 2022

I den konkrete sag havde Skattestyrelsen i begyndelsen af 2018 modtaget en bistandsanmodning fra politiet, i hvilken forbindelse Skattestyrelsen løbende modtog oplysninger og materiale relaterende til den i sagen omhandlede skatteyder, herunder blandt andet kopi af dennes kontoudskrifter den 9. marts 2018.

Skattestyrelsen udarbejdede herefter – blandt andet med afsæt i skatteyderens kontoudskrifter – en foreløbig regnskabsrapport, hvori Skattestyrelsen undersøgte, hvorvidt der var sammenhæng mellem skatteyderens

privatforbrug, herunder konstaterede lejeindtægter, lønninger, pensioner mv.

Den 28. maj 2018 forelå den foreløbige regnskabsrapport, hvori Skattestyrelsen – for så vidt angik indkomståret 2014 – havde anført følgende:

”I 2014 er der kun en bankkonto, Arbejdernes Landsbank […]. En gennemgang af samtlige bevægelser på kontoen viser, jf. bilag 5, at det reelle privatforbrug er ca. 466.000 kr., hvilket betyder, at der må mangle indtægter. […] Såfremt der ikke fremkommer oplysninger fra skatteyderen, som tilsidesætter dette, så har SKAT til hensigt at forhøje [sagsøgers] indkomst med ovennævnte manglende indtægter på 274.852 kr. med tillæg af bilkøbet på 115.000 kr., i alt 389.852 kr.”

Ændringen af skatteyderens skatteansættelse for netop indkomståret 2014 blev varslet den 5. december 2018, dvs. mere end seks måneder efter udarbejdelsen af omtalte regnskabsrapport og modtagelsen af sagsøgers kontoudskrifter.

Under sagen for byretten blev det derfor gjort gældende, at der ikke var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2014 med henvisning til, at Skattestyrelsen ikke havde iagttaget reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Skatteministeriet gjorde herimod gældende, at Skattestyrelsen havde iagttaget reaktionsfristen, og havde blandt andet til støtte herfor i sit påstandsdokument anført følgende:

”For så vidt angår kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, følger det af praksis, at dette må regnes fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse i medfør af § 27, stk. 1, nr. 5, jf. f.eks. UfR 2018.3845 H og SKM2014.683.VLR.”

Det blev herefter i sagen afgørende, hvornår kundskabstidspunktet skulle regnes fra, idet skatteyder – som følge af at den omtalte regnskabsrapport af den 28. maj 2018 – gjorde gældende, at det skulle regnes fra et tidligere tidspunkt end den 5. juni 2018, dvs. seks måneder før varslingstidspunktet, mens Skatteministeriet gjorde gældende, at det skulle regnes fra den 19. november 2018, subsidiært fra den 12. oktober 2018.

Det var herefter op til Retten i Næstved at afgøre kundskabstidspunktet, og retten udtalte i den forbindelse følgende:

”Som det er fastslået af Højesteret i bl.a. UfR 2018.3603 og UfR 2022.820, må kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Afgørende i denne sag er således, om Skattestyrelsen mere end 6 måneder forud for den 5. december 2018, hvor den ekstraordinære skatteansættelse for bl.a. indkomståret 2014 blev varslet, var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten lægger til grund, at Skattestyrelsen forud for udarbejdelse af regnskabsrapporten af 28. maj 2018 var i besiddelse af kontoudskrifter fra [skatteyders] konti samt oplysning om, at [skatteyder] i 2014 blev registreret som ejer af den omhandlede Audi A4 […] til en værdi af 115.000 kr., hvilke oplysninger dannede grundlag for den ekstraordinære forhøjelse af skatteansættelsen for bl.a. indkomståret 2014.

Retten lægger endvidere til grund, at Skattestyrelsen alene ved at sammenholde disse oplysninger kunne konstatere, at [skatteyders] skatteansættelser var urigtige, og at dette skyldtes forsætligt eller groft uagtsomt forhold hos [denne], herunder henset til de mange og samlet set store indsættelser på kontoen samt det anførte i Skattestyrelsens regnskabsrapport af 28. maj 2018, hvoraf det bl.a. fremgår, at det var Skattestyrelsens vurdering, at der formentlig var tale om kontantindsættelser, og at [skatteyders] privatansættelser ikke hang sammen.”

På denne baggrund fandt retten, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. ikke var overholdt for indkomståret 2014, hvorfor den gennemførte forhøjelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 blev nedsat med de gennemførte beløb.

Dommen er anket af Skatteministeriet.

Fristregler og andre formelle regler skal iagttages

Den afsagte dom er helt i tråd med den praksis, som Højesteret i en nyere dom – offentliggjort som SKM2021.707.HR – endnu en gang fik anledning til at forholde sig til, idet Højesteret i den forbindelse netop præciserede kundskabstidspunktet, herunder hvornår skattemyndighederne skal anses for at være i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger.

Derudover er den afsagte dom et eksempel på, at Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen, skal iagttage alle de formelle regler, og såfremt disse ikke er iagttaget behørigt, da kan en klage- eller domstolssag føre til en nedsættelse af den gennemførte beskatning.

Dette selvom beskatningen – i materiel henseende – er korrekt og burde have fundet sted, når bortses fra de fejl, som er begået af Skatteforvaltningen.

Har du brug for at få en sag vurderet?

Hvis du bliver involveret i en skattesag og er i tvivl om, hvorvidt der er grundlag for at gøre noget ved denne, er du altid meget velkommen til uforpligtende at kontakte vores specialister inden for skatter og afgifter for en vurdering.