Højesteret giver skatteyder mulighed for omvalg

Ved den afsagte dom i dag (BS-24103/2019-HJR) har Højesteret ændret Vestre Landsrets dom af den 8. maj 2019, offentliggjort som SKM2019.316, og givet skatteyder dom for, at denne har krav på omvalg i sin selvangivelse for indkomståret 2010. 

Sagen blev oprindeligt anlagt den 5. juli 2017 ved Retten i Horsens og blev efterfølgende ved Højesterets kendelse af den 4. juli 2018 henvist til behandling ved Vestre Landsret som 1. instans. 

I den pågældende sag havde skattemyndighederne helt tilbage i 2012 ændret skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2010, idet skattemyndighederne nægtede den pågældende skatteyder fradrag for tab på nogle unoterede aktier. Skatteyderens revisor anmodede herefter om omvalg af den foretagne indkomstdisponering i det pågældende indkomstår, idet skatteyderen havde placeret nogle optagne lån i virksomhedsordningen under netop den forudsætning, at det selvangivne tab på de unoterede aktier ville begrænse dennes skattebetaling.

Dette blev afslået af skattemyndighederne. 

Den efterfølgende domstolssag vedrørte herefter helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen havde krav på omvalg i henhold til skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1, således at omtalte lån, der ved selvangivelsen for indkomståret 2010 blev placeret i virksomhedsordningen, i stedet kunne placeres i privat regi.

I sagen var det indledningsvis nødvendigt at få afgjort fortolkningen af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1. Ved kendelse af 4. juli 2018, hvor Højesteret henviste sagen til behandling for Vestre Landsret, fastslog Højesteret følgende:

”Højesteret finder på det foreliggende grundlag, at sagen rejser et principielt spørgsmål om anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 30, som der må antages at være et væsentligt behov for at få afklaret. Højesteret finder på den baggrund, at sagen har en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for henvisning til behandling ved landsretten er opfyldt.”

Vestre Landsret (og tidligere SKAT og Landsskatteretten) fandt, at skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1 måtte forstås således, at en forudsætning for omvalg var, at der var en direkte sammenhæng mellem det valg, som skatteyderen havde truffet og den ændring i ansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende har foretaget. Skatteministeriet procederede herpå i sagen for Højesteret.

For Højesteret procederede advokat Leo Jantzen på vegne af skatteyderen for, at der ikke i ordlyden af skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1 eller dennes forarbejder var holdepunkter for at stille krav om en direkte sammenhæng mellem det valg, som skatteyderen havde truffet, og den ændring i ansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende har foretaget. Det blev gjort gældende, at bestemmelsen måtte forstås således, at det alene kunne kræves, at den ændrede ansættelse havde betydning for valget, og at valget som følge heraf havde fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Højesterets flertal på fire dommere gav skatteyderen medhold i sin fortolkning med følgende bemærkninger: 

”Vi finder, at der ikke er holdepunkter i ordlyden af skatteforvaltningslovens § 30 eller i bestemmelsens forarbejder for at stille krav om en direkte sammenhæng mellem det valg, skatteyderen har truffet, og den ændring i ansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende har foretaget. Det bemærkes i den forbindelse, at der i forarbejderne tales om, at skattemyndighederne ved den ændrede ansættelse ”tilsidesætter selvangivelsen” og ikke enkelte poster i denne. Det bemærkes også, at det eksempel, der er anført på bestemmelsens anvendelsesområde, efter sin formulering alene kan anses som en illustration af bestemmelsens anvendelsesområde og ikke som tilsigtende en afgrænsning af anvendelsesområdet.

Vi finder, at de ”urimelige” skattemæssige konsekvenser, som forarbejderne henviser til, omfatter mere end de tilfælde, hvor der en direkte sammenhæng mellem det forhold, som ansættelsesændringen angår, og selvangivelsesvalget. Efter lovens ordlyd kan det således alene kræves, at den ændrede ansættelse ”har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser”.

Vi finder herefter, at denne del af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt i den konkrete sag." 

Vedrørende den konkrete sag gjorde Skatteministeriet gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1 for selvangivelsesomvalg ikke var opfyldte. Dette med henvisning til, at der ikke var den fornødne sammenhæng mellem den foretagne ansættelsesændring og den placering af lån i virksomhedsskatteordningen, som skatteyderen ønskede omvalg af.

Heroverfor blev det gjort gældende, at den pågældende skatteyder havde krav på omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1, da skattemyndighedernes forhøjelse af den i sagen omhandlende aktieindkomst for indkomståret 2010 netop på afgørende måde ændrede forudsætningerne for skatteyders indlæggelse af den private gæld i virksomhedsordningen.

I den pågældende sag udtalte Højesterets flertal følgende:

”Efter en samlet vurdering af [skatteyders] revisors anmodning af 26. november 2012 om omvalg og revisors forklaring i landsretten lægger vi til grund, at placeringen af lånene i virksomhedsordningen skete under den forudsætning, at det selvangivne tab på unoterede aktier ville begrænse [skatteyders] skattebetaling. Denne skattebetaling var en følge af, at placeringen af lånene i virksomhedsordningen udløste en skattepligtig hævning i virksomhedsordningen. Formålet med den oprindelige placering af lånene var at udnytte den højere skatteværdi af rentefradraget, der på daværende tidspunkt kunne opnås i virksomhedsordningen.

Vi finder herefter, at [skatteyder] har godtgjort, at ansættelsesændringen havde betydning for hans valg på selvangivelsen, og at valget som følge af ansættelsesændringen har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. [Skatteyder] har derfor krav på omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.”

Som det fremgår af ovenstående, lagde Højesteret således afgørende vægt på, at en ansættelsesændring gennemført af skattemyndighederne havde betydning for den pågældende skatteyders valg på selvangivelsen, og at dette valg – som følge af ansættelsesændringen – fik utilsigtede skattemæssige konsekvenser for skatteyderen. 

Med Højesterets dom er det nu fastslået, at omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1 alene forudsætter, at den ændrede ansættelse havde betydning for valget, og at valget som følge heraf havde fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Har du behov for hjælp til en skatte- afgiftsmæssig problemstilling? 

Såfremt du måtte blive involveret i en skatte- eller afgiftssag og ønsker en vurdering af denne eller en anden skatte- eller afgiftsmæssig problemstilling, herunder omvalg af indkomstdispositioner, er du altid meget velkommen til uforpligtende at kontakte os.