Forslag fra Konkursrådet om ændring af reglerne om rekonstruktion

Reglerne om rekonstruktion blev optaget i konkurslovens regelsæt i 2011. Reglerne har til formål at regulere processen for en nødlidende virksomhed i forsøget på at opnå en aftale med sine kreditorer.

Forud for rekonstruktionsreglerne arbejdede vi som praktikere med et andet regelsæt, betalingsstandsning, som var omfattet af konkurslovens regler. Formålet med de to noget forskellige processer var i overordnet form det samme, nemlig at afdække mulighederne for en aftale med virksomhedens kreditorer, for dermed at undgå et økonomisk sammenbrud med større tab til følge.

Rekonstruktionsreglerne er et gedigent stykke håndværk, set ud fra et lovgivningsperspektiv, men vi må desværre som praktikere også erkende, at virksomheder med økonomiske udfordringer undlader at overveje reglerne, da de i stor udstrækning i processen virker stramme og ufleksible.

Derudover har erfaringen også vist, at processen kan være så omkostningstung, at mange virksomheder ikke har midlerne til at indlede en rekonstruktionsproces. Konsekvenserne heraf har været, at praktikere i deres arbejde med at bistå nødlidende virksomheder har gjort brug af andre, ikke regulerede, rekonstruktionstiltag.

Reglerne om betalingsstandsning var mere fleksible at arbejde med og desuden billigere. De daværende regler havde dog den klare ulempe, at man som virksomhedsejer kunne beslutte sig for at indstille en betalingsstandsningsproces, uden at der var stillet krav om særlige meddelelsesforpligtelser over for virksomhedens kreditorer, herunder kreditorernes retsstilling i forhold til virksomheden.

Ud fra denne betragtning synes rekonstruktionsreglerne at tage mere hensyn til kreditorernes muligheder for at minimere deres tab.

Som praktiker kunne man dog savne en mere smidig og dynamisk tilgang til en fremtidig anvendelse af rekonstruktionsreglerne, og med Konkursrådets forslag til en ændring af reglerne, synes der at være en mulighed for, at dette bliver tilfældet.

Konkursrådets forslag omfatter blandt andet:

1. Regnskabskyndig tillidsmand

For overhovedet at kunne indlede en rekonstruktionsbehandling, skal der både udpeges en rekonstruktør og en regnskabskyndig tillidsmand. Den regnskabskyndige tillidsmand har fra starten en række opgaver, som medfører yderligere omkostninger i forbindelse med rekonstruktionsprocessen. Dette har medført, at flere virksomheder, som kunne have haft gavn af en rekonstruktionsproces, har fravalgt denne ud fra en økonomisk betragtning.

Konkursrådet foreslår, at den obligatoriske udpegning af en regnskabskyndig tillidsmand afskaffes.

Det anerkendes dog, at en regnskabskyndig tillidsmand kan medvirke til at skabe tillid til den rekonstruktionsplan, som bliver præsenteret for kreditorerne.

Derfor indebærer forslaget fra Konkursrådet også et forslag om, at kreditorerne og rekonstruktøren i forbindelse med mødet, hvor rekonstruktionsplanen drøftes med kreditorerne, kan kræve, at der udpeges en regnskabskyndig tillidsmand.

Forslaget forekommer afvejet, og tager i stor udstrækning hensyn til mindre virksomheders likviditetsudfordringer samt manglende behov for en granskning af de økonomiske forhold i den indledende fase.

2. Afskaffelse af sikkerhedsstillelse for efterfølgende konkurs

Når man indgiver begæring om rekonstruktion, skal man stille sikkerhed for omkostningerne til en eventuel efterfølgende konkurs.

Dette krav har haft en minimerende effekt på anvendelsen af rekonstruktionsreglerne, og med det stillede forslag fjernes der en del af det likviditetsberedskab, som en virksomhed skal have for at gå i rekonstruktion.

3. Fristen for vedtagelse af rekonstruktionsplanen

I medfør af de nugældende regler, skal der afholdes afstemningsmøde om en rekonstruktionsplan senest 4 uger efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. Rekonstruktøren eller den regnskabskyndige tillidsmand kan dog anmode om yderligere 4 uger, hvis særlige grunde taler for det.

Tidsfristen fremstår for mange som kort , og den kan medføre at rekonstruktionsplanen ikke nødvendigvis bliver så gennemarbejdet, som forholdene kunne kræve det.

For at komme dette i møde, foreslår Konkursrådet, at rekonstruktøren bør kunne anmode om yderligere udsættelse i 4 uger, uden særlig grund.

4. Retsvirkningerne af en fejlslagen rekonstruktion

I dag vil et fejlslagent rekonstruktionsforsøg medføre, at virksomheden pr. automatik tages under konkursbehandling. Det har haft en afskrækkende effekt og afholder flere virksomheder fra at gå i rekonstruktionsbehandling, når slutresultatet allerede ved beslutningen om rekonstruktion kan medføre konkurs.

Blandt andet som en konsekvens heraf foreslår Konkursrådet, at en rekonstruktion skal kunne bringes til ophør, før der er vedtaget en rekonstruktionsplan (4 eller 8 uger efter indledning af rekonstruktionsbehandlingen).

Virksomheder, som går i rekonstruktion, vil således få en ’time-out’ periode, hvor de vil kunne vælge at træde ud af rekonstruktion.

Det er dog væsentligt, at man sikrer kreditorerne, så de ikke ender i den samme situation, som hvis en virksomhed besluttede sig for at indstille en betalingsstandsningsproces jf. ovennævnte bemærkninger. Dette foreslås modvirket ved øget informationspligt om rekonstruktionens ophør og vejledning om indgivelse af konkursbegæring for at fastholde den fristdag, der blev etableret ved rekonstruktionens indledning.

5. Dækning af Lønmodtagernes Garantifond

Indledes der rekonstruktionsbehandling for en virksomhed, ydes der ikke løndækning fra Lønmodtagernes Garantifond for de restancer, der ligger forud for indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.

I princippet medfører det, at lønmodtagerne må afvente udbetaling af eventuelle lønrestancer for perioden forud for indledningen af rekonstruktionen indtil, der er truffet beslutning om en egentlig rekonstruktion af virksomheden eller at virksomheden går konkurs. Derudover er en af konsekvenserne, at det kan være likviditetstyngende for virksomheden at skulle dække eventuelle lønrestancer, hvis virksomheden ønsker at fastholde en eller flere medarbejdere under rekonstruktionsbehandlingen.

Ved en virksomhedsoverdragelse, indtræder erhververen som udgangspunkt i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet. Dette er dog ikke tilfældet, hvis overdrageren af virksomheden er et konkursbo. I denne situation indtræder erhververen alene i de rettigheder og forpligtelser, som vedrører tiden efter konkursdekretets afsigelse. Forpligtelser forud herfor dækkes af Lønmodtagernes Garantifond.

Med de nugældende regler gælder dette dog ikke, hvis der sker virksomhedsoverdragelse som en konsekvens af en rekonstruktionsbehandling. I denne situation vil erhververen hæfte for løn for tiden forud for rekonstruktionsbehandlingen, og den løn der løber under rekonstruktionsbehandlingen.

For at lette det likviditetspres, der i forvejen er på virksomheder, som overvejer at gå i rekonstruktion, samt for at sidestille retsstillingen vedrørende løndækning via Lønmodtagernes Garantifond hvad enten man går konkurs eller indleder rekonstruktionsbehandling, foreslår Konkursrådet, at indledning af rekonstruktion bør være udbetalingsgrund over for Lønmodtagernes Garantifond for lønrestancer for perioden forud for indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.

6. Virksomhedspant

I dag ”fryses” et virksomhedspant i forbindelse med indledning af en rekonstruktionsproces. Det medfører i praksis, at der ikke kan frasælges aktiver omfattet af pantet ved regelmæssig drift. Dette i sig selv må anses for en rekonstruktionshæmmende foranstaltning, da aktiverne i princippet ikke kan anvendes i rekonstruktionsprocessen. Frysningen af pantet er en naturlig konsekvens af tinglysningslovens regler, og er ufravigelig.

Med henblik på at gøre mulighederne for en fremadrettet rekonstruktion mere fleksibel, har Konkursrådet gjort sig overvejelser om i stedet at lade en virksomhedspanthaver og virksomheden selv bestemme, om der skal ske frysning af pantet. Et fravalg af frysning vil muliggøre løbende salg af f.eks. et pantsat varelager, og gør i øvrigt den løbende drift mere fleksibel.

TVC Advokatfirma er af den opfattelse, at de foreslåede tiltag i stor udstrækning vil lette de udfordringer, som særligt små virksomheder i dag har i deres overvejelser om at indlede en rekonstruktionsproces. Dette vurderes at ville medvirke til en stigning i frivillige rekonstruktioner, hvilket må antages at medvirke til, at færre aktiver går tabt i form af mulig videreførsel af de sunde dele af en kriseramt virksomhed. Vi byder derfor forslaget velkomment.

TVC advokatfirma har mange års erfaring med rekonstruktioner, og står gerne til rådighed for uformelle drøftelser af mulighederne ved en rekonstruktionsproces. Kontakt en af vores specialiserede rådgivere for en gratis og uforpligtende vurdering af din situation.

Klik nedenfor og læs Konkursrådets forslag, og klik her for at læse mere om vores speciale insolvens og rekonstruktion.