Østre Landsret tilsidesætter afgørelse om opkrævning af registreringsafgift

I en nyere dom har Østre Landsret tillagt afgivne forklaringer en ikke uvæsentlig betydning i forbindelse med tilsidesættelsen af en opkrævet registreringsafgift.

04-03-2022 | Skatter og afgifter

Det er almindelig praksis, at Skatteforvaltningen – via Motorstyrelsen (tidligere SKAT) – løbende gennemfører kontroller med henblik på at sikre, at der er betalt behørig registreringsafgift af de køretøjer, som er taget i anvendelse på færdselslovens anvendelsesområde i Danmark.

Sådanne kontroller gennemføres ofte via razziaer på forskellige destinationer, ligesom sagerne kan rejses på andet grundlag.

Motorstyrelsen rejser ofte sagerne med henvisning til, at det følger af registreringsafgiftsloven, at der indtræder en pligt til at betale registreringsafgift af et køretøj, når det tages i brug på færdselslovens område her i landet.

Det følger i øvrigt af registreringsbekendtgørelsen, at et køretøj skal indregistreres og påføres nummerplader før ibrugtagning på færdselslovens område, ligesom det er reguleret i registreringsbekendtgørelsen, at et køretøj skal registreres i Køretøjsregistret, hvis køretøjet har en bruger med bopæl eller hjemsted her i landet.

Hvis en bruger ikke er registreret i CPR med bopæl her i landet, anses vedkommende for at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i mindst 185 dage, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Nyere dom fra Østre Landsret

Det var den ovenfor beskrevne undtagelsesbestemmelse i den dagældende registreringsbekendtgørelse, som var til prøvelse i den nyere dom fra Østre Landsret offentliggjort som SKM2022.96.ØLR.

Den pågældende sag omhandlede herefter nærmere spørgsmålet om, hvorvidt appellanten på kontroltidspunktet i 2014 havde opholdt sig i Danmark i 185 dage eller mere.

I sagen udtalte Østre Landsret ved sine præmisser følgende:

”På denne baggrund og efter en samlet vurdering af samtlige de øvrige oplysninger i sagen, herunder telefonoplysningerne og forklaringen fra [appellantens] tidligere kæreste, der støttes af indholdet af hendes dagbog for årene 2011-2015, finder landsretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte [appellantens] forklaringer såvel til SKAT som i byretten om, at han kunne udøve sin erhvervsvirksomhed i Danmark således, at han i de uger, hvor han arbejdede, normalt var i Danmark fra mandag morgen til tirsdag eftermiddag/aften og igen fra torsdag morgen til fredag eftermiddag/aften.

Landsretten finder således heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsætte [appellantens] forklaring om, at han som led i sin sædvanlige livsførelse ofte købte dagligvarer og benzin i Danmark, inden han rejste tilbage til Sverige, ligesom han i øvrigt ordnede visse andre ærinder, når han var i Danmark. De fremlagte bankudskrifter fra As danske og svenske banker kan derfor ikke ændre på ovenstående.

Den omstændighed, at [appellantens] tidligere ægtefælle, som han blev skilt fra i 2007, var bosiddende i Y7-by, kan heller ikke ændre herpå, hvilket også gør sig gældende i relation til oplysningerne om hans sønners bopæle i 2013-2014.

Landsretten finder det herefter ikke godtgjort, at [appellanten] har opholdt sig her i landet i afbrudte perioder på mindst 185 dage inden for en periode på 12 måneder forud for SKAT’s kontrolbesøg den 21. marts 2014, hvorfor han således ikke kan anses for at have haft bopæl her i landet i medfør af bestemmelsen i den dagældende registreringsbekendtgørelses § 8, stk. 2, andet led.”

Der var herefter ikke grundlag for at opkræve registreringsafgift.

Forklaringer blev tillagt ikke uvæsentlig betydning

Som det fremgår af Østre Landsrets begrundelse for at ophæve den opkrævede registreringsafgift, tillagde Østre Landsret i den konkrete sag de afgivne forklaringer en ikke uvæsentlig vægt, herunder både forklaringen fra appellanten selv, men også forklaringen afgivet af dennes kæreste.

Sagen er således også et godt eksempel på, at det kan være relevant at få prøvet en afgørelse truffet af et skatteankenævn eller Landsskatteretten for domstolene, såfremt det vurderes, at vidneforklaringer kan være afgørende for sagens udfald.

Dette fordi en sådan bevisførelse ikke er mulig i det administrative klagesystem, ligesom den afsatte tid til en partsforklaring vil være begrænset.

Er du i tvivl om, hvorvidt det vil give mening for dig eller din virksomhed at indbringe en afgørelse for domstolene?

Vores Skatteafdeling fører løbende mere end 1.500 skatte- og afgiftssager, hvorfor vi har en stor indsigt i praksis og de bevisvurderinger, som lægges til grund ved de for skatte- og afgiftsydere gunstige afgørelser, herunder også den ikke-offentliggjorte praksis.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din sag.