Ligningslovens § 16 E kunne ikke anvendes

Landsskatteretten fastslog i en nyligt afgjort sag, at ligningslovens § 16 E ikke fandt anvendelse for et søskendepar, der hver ejede 50 % af et selskab, hvori faren var direktør.

01. marts 2022 | SKATTER OG AFGIFTER

Med virkning pr. 14. august 2012 har bestemmelsen i ligningslovens § 16 E blandt andet medført, at aktionærer med bestemmende indflydelse risikerer at blive beskattet, hvis der efter skattemyndighedernes vurdering kan anses at være ydet et direkte eller indirekte lån fra selskabet til aktionæren.

I nuværende praksis administreres ligningslovens § 16 E oftest meget restriktivt. I en nyligt truffet afgørelse, offentliggjort som SKM2022.87.LSR, forholdt Landsskatteretten sig til personkredsen, der kan anses for omfattet af ligningslovens § 16 E.

Søskende beskattet af dispositionerne på mellemregningskontoen

I den pågældende sag, ejede et søskendepar et selskab med 50 % hver, og deres far var direktør i selskabet. I selskabet var der en mellemregningskonto mellem ejerkredsen og selskabet. I de omhandlede år 2015 og 2016 var der sket en række hævninger og indsætninger på mellemregningskontoen. Skattestyrelsen havde i medfør af ligningslovens § 16 E beskattet de to ejersøskende af hver kr. 105.464 vedrørende dispositionerne på mellemregningskontoen.

Skattestyrelsen havde i den påklagede afgørelse taget afsæt i, at ligningslovens § 16 E fandt anvendelse i forhold til dispositionerne på mellemregningskontoen, og anførte blandt andet følgende:

Ud fra de foreliggende oplysninger ligger SKAT til grund, at B og du er selskabets reelle ejer, uagtet at I har overladt dispositionsretten i selskabet til selskabets direktør, der samtidig er jeres far, og dermed nærtstående. […]

Ved gennemgang af den modtagne kontospecifikation kan SKAT konstatere, at selskabets direktør C fra og med den 4. december 2015 har foretaget hævninger, som anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige som enten løn eller udbytte. […]

SKAT anser hævningerne i årene 2015 og 2016 på henholdsvis 89.164 kr., 121. 68 kr. på mellemregningskontoen for at være udbytte for dig og din søster B, der beskattes efter ligningslovens § 16 A, som er aktieindkomst, jævnfør personskattelovens § 4 a. stk. 1. nr. 1.”

Landsskatteretten fastslog derimod, at ligningslovens § 16 E ikke fandt anvendelse, og anførte derom følgende:

”Klageren er ikke omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1, da klageren ikke har bestemmende indflydelse i selskabet i henhold til ligningslovens § 2. Klageren ejer ikke over 50 % af anparterne eller stemmerne i selskabet, og anparter ejet af klagerens søster skal ikke medregnes ved vurderingen, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

Et låneforhold mellem klageren og selskabet må herefter behandles efter gældende praksis fra før ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E.

Inden ikrafttrædelsen gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2008-2011, afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent.

Det fremgår af den oprindelige bogføring, at saldoen på mellemregningskontoen pr. 31. december 2015 og 31. december 2016 udgjorde henholdsvis 853,48 kr. og 86,39 kr. i klagerens favør. Der anses herefter ikke at foreligge et aktionærlån. Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens skatteansættelse med 44.582 kr. i 2015 og med 60.882 kr. i 2016.”

Søskende ikke anset som nærtstående

Afgørende var dermed, at søskende efter ligningslovens § 2 ikke er nærtstående, hvorfor deres ejerandele og stemmer ikke skal lægges sammen. Ingen af de to ejersøskende ejede mere end 50 % af selskabet eller rådede over mere end 50 % af stemmerne i selskabet. Derfor havde ingen af de to søskende bestemmende indflydelse i selskabet, hvilket er en forudsætning for anvendelsen af ligningslovens § 16 E.

Efter de almindelige udfyldende regler for beskatning af aktionærlån – det vil sige uden for anvendelsesområdet for ligningslovens § 16 E – fandt landsskatteretten i øvrigt ikke grundlag for nogen beskatning.

Uanset ligningslovens § 16 E i nuværende praksis oftest administreres meget restriktivt, udgør Landsskatterettens afgørelse et eksempel på, at Skattestyrelsens administration af bestemmelsen var for vidtgående.

Har du brug for en nærmere vurdering vedrørende ligningslovens § 16 E?

Skattemyndighedernes opfattelse i sager vedrørende ligningslovens § 16 E er ofte ganske vidtgående og ledsages desuden ofte af varsling om ansvarsvurdering, hvilket kan føre til strafansvar. 

Har skattemyndighederne rejst en sådan sag over for dig eller dit selskab, er du meget velkommen til at kontakte os for en vurdering af sagen.

Nyheder