Forskerskatteordningen

Det kan være relevant at stille spørgsmålstegn ved rigtigheden af Skattestyrelsens fortolkning af betingelserne for at være omfattet af forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens § 48 E-F.

20-02-2022 | Skatter og afgifter

Forskere og andre personer, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, kan vælge at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 48 F, hvorefter der under den såkaldte forskerskatteordning beregnes A-skat med 27 % af indkomsten efter fradrag af bl.a. AM- og ATP-bidrag.

Det ses undertiden, at Skattestyrelsen foretager en meget indskrænkende fortolkning af regelsættet, men det kan være relevant at stille spørgsmålstegn ved rigtigheden af Skattestyrelsens fortolkning af betingelserne for at være omfattet af forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens § 48 E-F.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på en nyere dom fra Østre Landsret offentliggjort som SKM2022.33.ØLR.

I den pågældende sag var der enighed om, at skatteyderen ved påbegyndelsen af sit ansættelsesforhold i 2016 opfyldte vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3. Det aftalte vederlag opfyldte, i henhold til den oprindelige ansættelseskontrakt, imidlertid ikke vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, for 2017, men skatteyderen og dennes arbejdsgiver indgik i marts måned 2017 en ny ansættelseskontrakt, hvorved vederlagskravet for 2017 blev opfyldt.

Ved sagens behandling i Østre Landsret var det centrale tvistepunkt mellem skatteyderen og Skatteministeriet, om skatteyderen – under de netop beskrevne omstændigheder – også efter den 1. januar 2017 opfyldte vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr.

Herom udtale Østre Landsret bl.a. følgende:

”Det fremgår af § 48 E, stk. 3, nr. 3, at det blandt andet er en betingelse, at vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb, som reguleres årligt.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, om vederlagskravet skal være opfyldt forud for et kalenderårs begyndelse, og spørgsmålet er heller ikke behandlet i forarbejderne til bestemmelsen eller administrative vejledninger om ordningen, som var gældende i 2017.

Det lægges efter Skatteministeriets oplysninger og udskrift fra skat.dk af 18. oktober 2021 om forskerskatteordningen til grund, at det i praksis accepteres af skattemyndighederne, at der foretages ændringer i en ansættelseskontrakt undervejs i et ansættelsesforhold med henblik på at sikre, at vederlagskravet fortsat er opfyldt, så længe ændringen foretages inden påbegyndelsen af det pågældende kalenderår.

Landsretten finder, at der ikke efter bestemmelsens ordlyd eller forarbejder og ej heller i lyset af tilblivelseshistorien og formålet med forskerskatteordningen er grundlag for at indfortolke et krav om, at ændringer i vederlaget i en ansættelseskontrakt for personer, der har været omfattet af forskerskatteordningen, skal foretages inden kalenderårets begyndelse, for at betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, er opfyldt.”

Østre Landsret fastslog således, at Skatteministeriets – og tilsvarende Skattestyrelsens – indskrænkende fortolkning af regelsættet i kildeskattelovens § 48 E-F ikke var korrekt, hvorved skatteyder således opnåede medhold i, at denne opfyldte betingelserne for at være omfattet af forskerskatteordningen.

Overvejer du at blive omfattet af forskerskatteordningen eller er din anvendelse af regelsættet blevet anfægtet?

Såfremt du har behov for rådgivning i forbindelse med at opnå ansættelse på den særlige forskerskatteordning eller hvis Skattestyrelsen efterfølgende har fundet, at du ikke opfylder betingelserne, er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi vil i så fald gerne helt uforpligtende drøfte dine muligheder i en sådan situation.

Klik her hvis du er interesseret i at læse mere om vores speciale skatter og afgifter.