Tilsidesættelse af afgørelse om nulstilling af indeholdt, men ikke afregnet, A-skat

En ny afgørelse fra Landsskatteretten viser, at Skattestyrelsens tilgang var for restriktiv ved vurdering af spørgsmålet om, om der var grundlag for at gennemføre nulstilling.

27-05-2021 | Skatter og afgifter

Landsskatterettens afgørelse af 6. maj 2021, nu offentliggjort som SKM2021.286.LSR, illustrerer, at Skattestyrelsen ikke sjældent går for vidt ved vurderingen af, om betingelserne for nulstilling er opfyldte.

Hvad betyder 'nulstilling'?

Nulstilling betyder, at et selskabs indeholdte, men ikke afregnede, skat af udbetalt løn nulstilles, hvorefter den manglende skattebetaling opkræves hos den, der har modtaget lønnen.

Dette kan imidlertid kun ske efter iagttagelsen af visse nærmere bestemte betingelser.

Hvornår kan der ske nulstilling?

Udgangspunktet er, at en lønmodtager ikke kan holdes ansvarlig for at betale skatten af den modtagne løn, da det er arbejdsgiveren, der er ansvarlig herfor.

Hvis et arbejdsgiverselskab grundet insolvens ikke har afregnet indeholdt skat af udbetalt løn til selskabets ledelse og disses nærtstående, kan der imidlertid, alt efter omstændighederne, ske nulstilling af den skattebetaling, som selskabets ledelse og dennes nærtstående er godskrevet i deres årsopgørelser. Herefter kan der ske opkrævning af skatterestancen direkte hos selskabets ledelse og dennes nærtstående.

En konkret vurdering

Det beror i den enkelte sag på en konkret vurdering, om betingelserne for nulstilling kan anses for opfyldte. En af betingelserne er, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser. Viden om den økonomiske realitet betyder viden om, at de bogførte A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid og at der heller ikke er udsigt til, at der senere vil kunne ske betaling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt i afgørelsen af 6. maj 2021, nu offentliggjort som SKM2021.286.LSR,  at Skattestyrelsens vurdering af netop denne betingelse var for restriktiv i forhold til hovedanpartshaveren i et konkursramt selskab. Landsskatteretten anførte blandt andet:

”Ved konkursdekretets afsigelse den 12. marts 2018 havde selskabet restance af A-skat på 1.016.335 kr. vedrørende januar til december 2015.

På baggrund af de ovenfor nævnte omstændigheder finder Landsskatteretten, at klagerens forventning om, at selskabet ville kunne dække forpligtigelsen vedrørende A-skat, må anses for bestyrket af flere momenter. Der er herved henset til, at der efter udbetalingstidspunktet den 22. december 2015 og kort efter indberetningstidspunktet den 13. oktober 2016blev indgået en betalingsaftale med SKAT, ligesom selskabet den 4. november 2016 blev genetableret. Klageren måtte derfor have haft en forventning om, at selskabet ved genetableringen kunne betale restancerne. Da SKAT indvilgede i at indgå betalingsaftalen, og da det i henhold til afsnit G.A.3.1.1.2.3 i Den juridiske vejledning er en betingelse for SKATs indgåelse af betalingsaftaler, at selskabets betalingsvanskeligheder er forbigående, ses klagerens forventning at haveværet velunderbygget. Der er desuden henset til, at det fremgår af H1 ApS’ årsrapport for 2015, at selskabet havde et positivt resultat på 1.443.942 kr. samt en positiv egenkapital på ca. 340.000 kr., hvorfor selskabet måtte anses for at have været inde i en god økonomisk udvikling, hvilket også understøttes af advokatens brev af 5. september 2016.

I UfR 1981.473 har Højesteret i præmisserne blandt andet anført, at direktøren i selskabet: "….måtte være klar over, at der heller ikke var udsigt til, at selskabet senere kunne dække disse forpligtelser."

Som følge af ovennævnte finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at klageren på udbetalingstidspunktet den 22. december 2015 måtte være klar over, at der ikke var udsigt til, at selskabet senere ville blive i stand til at dækkeselskabets forpligtigelse til indbetaling af A-skat.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse således, at nulstilling af A-skat på i alt 1.016.335 kr. for januar til december 2015 bortfalder.”

Landsskatteretten fandt dermed, at hovedanpartshaveren i det konkursramte selskab havde en bestyrket og velunderbygget forventning om, at selskabet ville kunne dække den omhandlede forpligtelse vedrørende betaling af A-skat. Skattestyrelsen havde derfor ikke godtgjort, at betingelserne for nulstilling var opfyldt, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse derom bortfaldt.

Når skattemyndighederne rejser sager og træffer afgørelser om nulstilling, sker det således jævnligt, at de foretager en for restriktiv vurdering af betingelserne herfor, sådan som illustreret i den her omtalte afgørelse fra Landsskatteretten.

Har du behov for vurdering af, om Skattestyrelsen har behandlet din sag korrekt?

Hvis du er eller bliver involveret i en skattesag om nulstilling og ønsker en uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.